Fanny var saa fattig, men saa net - ja, saa net -
Og saa skælmsk, saa vakker og koket, saa koket.
Sikke Øine, ja, og sikke Ben - sikke Ben;
Jeg siger rigt'nok inte mer end - den er ren - den er ren.
Men ak! som sagt, hun var saa fattig,
Et gammelt Shawl var hendes Pryd,
Og derfor mener jeg nok, at De
Forstaaer at hun havde Dyd.
Hun engang paa Østergade gik - gade gik,
Og en Herre fængsled' med sit Blik, med sit Blik,
Og hvem troer De vel det var - ja gjæt, prøv at gjæt;
Det var Dandsemester fra en stor Ballet - stor Ballet.

"Frøken, maa jeg spørge Dem" han sa'e, - ja han sa'e,
"Vil De inte til Balletten ta'e - vil De ta'e?
Slaa blot til, for De kan ta'e en stor - ta'e en stor
Plads ved Balletten, det for ganske vist jeg troer - vist jeg troer"
Og Fanny hun gik til Balletten,
Ja, De kan tro, hun ei var seen,
Og Herrerne i Lorgnetten
Beundrede hendes Been.
Fanny tjente sig en Kapital - Kapital,
Og istedetfor det gamle Shawl - gamle Shawl,
Mødte hun i Fløil og Silke fjong - o! saa fjong,
Og Guttaperkamave af en ny Facon - ny Facon.