Der er intet Sted paa denne Jord, min Kære,
Hvor at Dyrene de har det godt som her,
Tænk, fra Føds'len vi paa Armene dem bære,
Mens vi følger gennem Livet deres Færd.
:,: Vi har Røgter, som der ej maa fra dem vige,
Han er Amme for de moderløse Smaa:
Han er Ko - og Kalv - og Lammets Barnepige,
Gid jeg selv var Dyr! han ofte ønske maa. :,:

Medens Hestene de gumler glad paa Havre,
Og bli'r vasket og holdt ren og faar sit Hvil,
Saa faar Gaardens Pi'er og Karle næppe Davre,
Selv om begge møder Bonden med et Smil.
:,: Og mens Ko og Kalv og Lam faar Sul paa Raden,
Og bli'r federe for hver en Dag der gaar,
Saa maa Pi'er og Karle vente tit paa Maden,
Medens Dyrene paa Klokkeslet den faar.

Naar en Hest og Ko de bliver prisbelønnet
For sin Bygning og det Sul, hvorpaa det bær,
Saa bli'er Bondens Folk skam daarligt nok paaskønnet,
De er ej som Dyrene en Præmie værd.
:,: Hvis en Pige eller Karl paa Marken stejler,
Faar de Lov at ligge, hvor de falder om,
Men er det et Dyr, straks spørges hvad det fejler,
Og hvordan det kære Dyr til Skade kom. :,:

Overalt vort Landbrug holdes højt i Ære,
For det danske Smør det smager jo enhver,
Men vi selv maa nøj's med Margarine, Kære,
Eller Fedt, imedens vi saa smørret ler.
:,: Men nu vil jeg slutte denne lille Vise,
Klokken er saa mange, jeg maa stikke a',
For jeg skal jo hjem og passe mine Grise,
Ellers faar de inte no'et i Tru'et i Da'. :,: