Ak, hvad er dog vel Lykken i Livet
Ak, hvad er dog vel Magt i vor Haand?
Naar den Storhed, som Lykken har givet
Den kan briste som svageste Baand!
Ørnen som lued'
Nys den ham skued',
Paa en stor og en mægtig Trone!

Da han drog mod de tydske Barbare,
Blev han fulgt af en jublende Hær,
Som der trodsede Ulykke, Fare,
Som i Kampen var tapprest især!
Løsnet for Hæren,
Det var kun: "Æren!"
Og saa: "Kamp for Uskyldighed!"

Ja, den frankiske, Hær alle Dage,
Den har kjæmpet for Ære og Ret,
Den har kjækt draget Sværd for den Svage,
Den i Døden gik freidig og let!
Aaben og ærlig,
Ak, ja, saa herlig
Den jo kjækt drog mod Overmagt!

Dengang Preussen ved Snuhed og Rænker,
Det drog frem mod de Svage, de Smaa;
Frankrig løse dem ville af Lænker,
Med sit Sværd saa vi Frankrig at staae;
Keiseren bød det
Hæren den lød det
Og mod talløse Skare de drog.

Ak, - men Lykken og Seiren var veget,
Bort fra Frankrig og bort fra dets Ørn,
Seirens Sol den i Mulmet er steget,
Blandt den Hob der er Trællenes Børn!
De med Spioner,
Og Millioner,
Slog den tappre, den franske Soldat!

Og de hærged' og myrdet i Landet
Og de dræbte i Vuggen de Smaa;
Derfor være de skal nu forbandet,
Det saalænge at Verden mon staae,
Byer de brændte,
Røved' og skjænded'
Deres Vei, den var Ild og var Blod.

Nu den store, den saarede Løve,
Har de spærret i preussiske Buur;
Nu af Hjertenslyst kan de røve,
Efter Rov de nu ligge paa Luur.
Byer staaer øde,
Flammen den røde,
Den dem følger som Skyggerne tro!

Retfærds Gud - Du som er i det Høie,
Kast dit Blik paa den Jammer og Nød,
Vil ei Røvernes Magt snart Du bøje,
Hævnen kom jo, naar blot Du det bød!
See Du i Naade,
Du veed vor Baade
Og Du fri os af Nøden snart ud!

Beretning.
Efter en heltemodig Kamp, hvori 80,000 tappre Franskmænd kjæmpede mod 250,000 Preussere, blev den tappre Mac Mahon kastet tilbage til Sedan, hvorefter Overgivelsen fandt Sted og Keiser Napoleon overgav sig til Kongen af Preussen.
Mødet mellem den fangne Keiser og Kongen af Preussen fandt Sted i et lille Slot foran Sedans vestlige Glacis. Napoleon var nedbøiet, men værdig i sin Holdning ligeoverfor Preusserkongen. Slottet Wilhelmshöhe ved Kassel er anviist ham til Opholdssted.

Beretning om Strasborgs Brand.
"Fra den 22de August, da Badenserne havde faaet alt deres svære Beleiringsskyts samlet, begyndte først rigtig Strasborgs Lidelser. Hele Gader ere afbrændte; Gaden Dôme og Gaden le Rué=Bleue ligge fuldstændig i Ruiner. Byens og det protestantiske Seminariums Bibliothek, der var af en uvurderlig Værdi, er tilintetgjort. Det protestantiske Gymnasium, som for fire Aar siden blev opbygget fra Nyt ved Hjælp af en Indsamling over hele Verden, er ikke mere til. Kirken Temple Neuf er brændt, Pillerne ere styrtede i Grus, og kun to Gavle rage endnu op i Luften. To hele Kvarterer i Byen ligge i Aske, Krutenau og Marais=Kagenrk. Aubette Malerisamlingen, Scheidekers Hus, Kirken Saint=Thomas med sit berømte Mausoleum over Marschallen af Sachsen ere tilintetgjorte. Overalt seer man kun Ild, Ruiner og Aske. De ulykkelige Indvaanere, som have søgt Tilflugtssted i Kjælderne, see deres Eiendomme ødelagte og kunne ikke slukke Ilden der stadig faaer ny Næring fra Bomberegnen. Flere Borgere er blevne dræbte. Saaledes rev f. Ex en Bombe Hovedet af en Portner, som Klokken fire om Morgenen gjorde sin Ronde i sit Hotel, med en Lygte i Haanden. Klebers og Gutenbergs Statuter ere blevne beskadigede, selv Domkirken er ikke bleven forskaanet for Bomberne, som have ødelagt adskillige Partier af den. I det Øieblik, jeg skriver disse Linier, er den mulig ifærd med at styrte sammen; maaskee have Tydskerne i deres blinde Had vist hele Verden hvad deres Civilisotion tillader dem at gjøre. General Uhrich har erklæret, at han ikke vilde overgive sig, førend han stod paa en Bunke Aske, og denne Bunke vil snart have afløst den før saa blomstrende By.