Danmarks Ven,
de Franskes Keiser,
Napoleon III

See, han vinker, den mægtige Keiser,
Atter drager han Kaarden med Mod;
Snart sit Flag han paa Valdpladsen reiser
:,: Mellem Sværde og Kugler og Blod. :,:
Det var ham som fra larmfyldte Leier
Gav Italien Frihed og Fred,
Kun mod Svig og Tyranni han stred,
Og Retfærdighed skjænked' ham Seier.
:,: Til Vaaben, til Gevær!
Til Vaaben En og Hver!
Afsted, afsted, lad Voldsmænds Blod
Nu strømme for vor Fod! :,:

Han vil knuse den giftige Slange
Som engang var dristig og fræk,
Naar den flygter og skjuler sig bange
:,: Skal han gribe den modig og stærk; :,:
Han vil lindre vor Smerte og Kvide;
Med sin stærke, retfærdige Haand
Skal han lægge hver Tyran i Baand,
Og med ham vil vi kjæmpe og stride.
:,: Til Vaaben o. s. v. :,:

Nu afsted, hen i Kamp for vor Moder,
Som har døiet den bittreste Vee,
Hen i Kamp for den lænkede Broder,
:,: Som med Længsel om Frihed vil see. :,:
Nu det gjælder at hævne den Jammer,
Der har fyldt Eders Hjerte med Harm;
Lad den danske, den kraftige Arm
Have Vægt, naar Tyrannen den rammer.
:,: Til Vaaben o. s. v. :,:

Skal vor Broder i Løgn og i Plage
Slikke Støv under Fjendernes Fod?
Skal vi staae som de Usle og Svage,
:,: Uden Kraft, uden Tillid og Mod? :,:
Nei, afsted mod Tyrannernes Skare,
Vi vil kjæmpe med Mod og med Haab,
Under Blod fik vor Frihed sin Daab,
Gjennem Blodet vi Frihed forsvare.
:,: Til Vaaben o. s. v. :,:

Skal vi taale Tyrannernes Lænke,
Kastes hen som det usleste Drog,
Uden Ret til at tale og tænke,
:,: Uden Ret til at nævne vort Sprog. :,:
Vi har kjæmpet, og kjæmpet med Mange,
Lad slaae til! Vi vil atter afsted
Med Hurra! - thi Keiseren er med,
Lad ham see, at vi ikke er bange!
:,: Vil Vaaben, til Gevær!
Til Vaaben En og Hver!
Afsted, afsted, lad Voldsmænds Blod
Nu strømme for vor Fod! :,: