De klager over Tiderne, det var der noget i,
Men nu er de daarlige Tider snart forbi.
Humøret det skal strammes op, og her skal være Fut,
For ellers vilde Verden vist hurtig gaa kaput.
Denne Arbejdsmangel den er nu snart forbi,
For de pæne Folk de skal stikke Penge i;
Hver en fattig Mand skal ha' Bøf og Vin, Hurra,
Disse daarlige Tider, dem kan vi inte ha'.

De taler jo om Krig, det har de gjort i flere Aar,
Men se blot, om ikke i vores Tid det gaar!
De store Magter taler saadan fredelige Ord,
Men passer paa hverandre, Forventningen er stor.
Ja, de venter blot paa en gunstig Lejlighed,
For det blier for dyrt med en slig bevæbnet Fred.
Naa, saa lad de Store kun paa hverandre sla'
Ja for se, dette Krigsvrøvl, det kan vi inte ha'.

Nu kommer her Beridere til Sommer, det er rart,
Thi Liv skal her være, ja det er aabenbart,
Hr. Schumann han er høflig, derfor sa' den gamle Renz:
"Tag du nu blot Affære i Kjøbenhavn imens,
For de Danske de vil ha' Liv og Lyst og Dans,
Ingen gammel Krik og forloren Laurbærkrans."
Ja, vi si'er: "Velkommen, Hr. Schumann, De er bra!"
Men se, Renz han var studs, Renz ham kan vi inte ha'.

Til næste Sommer er her stor Udstilling, som vi veed,
Saa er Kjøbenhavn opsat paa Gemytlighed.
Hu hej, hvor Pengene vil regne ind til os, min Ven,
Pas bare paa, at ikke de regner ud igjen.
Her vil komme Folk fra Syd og Øst og Vest,
Dem, der vil gi Guldfluen, de er allerbedst.
Tænk, en Million Fremmede skal vi modta',
Ja for mindre, nej mindre det kan vi inte ha'.

Før gik vi rask med Damp til Skoven, og vi kom præcis,
Men saa syntes Selvejerne naturligvis,
At deres Heste de var mere vigtige, og saa
Besørged de, at Dampvognen fik en Klemme paa.
Se, nu lister vi blot saa smaat i Sneglegang,
Gud bevares dog, hvor den Skovtur bliver lang;
Giv dog Dampen fri, for vi kjeder os, hu ha!
Denne langsomme Kjørsel, den kan vi inte ha'!

Huslejlighederne de er nu faldne svært i Pris,
For Værterne, de maa jo med, naturligvis,
Jeg tænker snart, vi flytter fra den snævre lille Kvist,
Og ender med en 1ste Etage pænt tilsidst.
Kors, vi faar sex Værelser, Møbler og Entré
For ti Kroner maanedlig, jo det skal De se,
Det er Tiderne, ja for Lejerne de sa'e:
Disse voldsomme Huslejer kan vi inte ha'.

De Damer, som har Tjeneste, er Mennesker som vi,
Og derfor skal de leve og gi' et flot Parti.
Se, det er det, der driller dem, hvad mener du, min Skat?
Tornyre, Silkekjole og den sidste franske Hat!
Ja, men Tiderne maa forandre sig en Del,
Ellers faar de fornemme Piger vist Kanel;
De maa pynte mindre, for Portmonixen sa'e:
De er dyre, de Piger, dem kan vi inte ha'.

En Aftenstund var en Grosserer gaaet ud paa Træk
Just efter Ministeren, og han skrev saa kjæk:
Jeg veed, han drak Champagne hos en Dame. - Kjære Mand,
Hvoraf veed De nu, at det ej var Sodavand.
Og De hørte Knaldet, men det er ens, ja vel,
For Beviset staar De jo derfor i vor Gjæld.
Ja, og Estrup sa'e: Den Besked er ikke bra',
Og et sligt Lureri, nej, det kan vi inte ha'!