Vi elske vort Land,
Naar den signende Jul
Tænder Stjerner paa Træet og Glans i vort Øje,
Naar om Vaaren hver Fugl over Mark under Strand
Lader Stemmen til hilsende Triller sig bøie;
Vi synge din Lov over Vei, over Gade,
Vi kranse dit Navn, naar vor Høst er i Lade;
Men den skjønneste Krans
Bli'r dog Din, Sante Hans.
Den er bunden af Sommerens Hjerter saa varme og glade.
Men den skjønneste Krans
Bli'er dog Din, Sante Hans.
Den er bunden af Sommerens Hjerter saa varme og glade.

Vi elske vort Land,
Og med Sværdet i Haand
Skal hver udenvælts Fjende beredte os kjende,
Men mod Ufredens Aand over Mark under Strand
Vil vi Baalet paa Fædrenes Gravhøie tænde.
Hvert Sogn har sin Hex og hver By sine Trolde,
Dem vil vi fra Livet med Glædesblus holde;
Vi vil Fred her til Lands,
Sante Hans, Sante Hans,
Den kan vindes hvor Hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.
Vi vil Fred her til Lands,
Sante Hans, Sante Hans,
Den kan vindes, hvor Hjerterne aldrig bli'r tvivlende kolde.