Ved Ladegaardens de stride Vande,
En stolt "Kaserne" der hist mon stande;
I denne bo'de en stakkels Fyr
I Smuds og Mørke, og fæle Dyr.

Hans Aand var sløvet i Syndens Lænke,
Paa Pligt og Ære han ei gad tænke;
Og de, som sat' ham i Verden ud,
Behandled ham som et Skumpelskud.

Paa Loftet sad han ret som en Fange,
I Dage, Nætter og Aar saa lange,
Og ingen Klæder han havde paa,
Han nøgen laa paa det bare Straa.

Hans Haar og Negle var voxet lange,
Og Synet af ham en Skræk for Mange;
Med Kryb og Utøi han var tilredt,
Ei større Usselhed er neppe seet.

Hans Moder gav ham en Smule Føde,
Indtil den Dag hun faldt om og døde;
Nu hørtes Jammer og Klage hult.
Thi Staklen led nu af grusom Sult.

For Jamren kunde ei Nogen sove,
Men Ingen turde derop sig vove;
Til Politiet man løb da hen,
Som snarlig gjorde Opdagelsen.

Nu blev han strax ført til Hospitalet,
Man troede han havde sort sig malet,
Man vasked ham, skøndt han stred imod,
Og Vandet det blev saa sort som Sod.

Tænk, Dagens Lys kunde ei han taale,
Han hvined som om man stak med Naale;
Hans Haar og Negle blev klipped a',
Og derpaa ham i en Seng man la'.

Og Fyren han kan ei (h)eller tale,
Han mangler bare en Smule Hale,
Saa var han fuldstændig som et Dyr,
Det lyder næsten som Eventyr.

Beretning
Den mystiske Person i Aagade som har givet Anledning til saa megen Omtale heri Byen, er en Søn af Typograf T.; han er 25 Aar, og har indtil for 6 Aar siden været beskæftiget som Elev paa Kontorer, først paa en Fabrik paa Ørstedsvei, senere i en anden Forretning paa Kjøbmagergade. I en meget ung Alder ødelagde han sig ved Usædelighed, saaledes at han blev i høieste Grad aandssløv. Denne Tilstand begyndte da han var 19 Aar og siden den Tid har han ikke været udenfor Forældrenes Leilighed.
Den aandssløve, næsten dyriske Natur, der har udviklet sig hos ham, synes forøvrigt at være arvelig i Familien paa mødrene Side. Hans Bedstemoder havde saaledes været i en lignende Tilstand, hvor han nu er antruffet, i de sidste 14 Aar af stn Levetid, ligesom hans nu afdøde Moder, mange Aar har været aandssvag og i høi Grad menneskesky. Hun har saaledes ikke været paa Gaden i de sidste 4 Aar og har ikke tilladt Nogen at betræde deres Leilighed; selv ikke Husværten kunde komme ind for at lade nødvendige Reparationer besørge.
Faderen skildres som en stræbsom og retskaffen Mand. Naar han ikke har grebet ind for at faa Sønnen anbragt paa et Hospital, skyldes dette, som han har udtalt, ene af Frygt for, at Sønnens Bortfjernelse fra Hjemmet skulde dræbe Moderen. Da denne for nogle Dage siden afgik ved Døden, henvendte Faderen sig strax til en Professor ved Kommunehospitalet.
Da Sønnen blev afhentet, fandtes han i en saadan Grad af Urenlighed som ikke er til at beskrive. I 6 Aar har han henligget i et Bagværelse paa en gammel Sofa i hvis Tangmadrats han havde boret sig ned, og i hvilken han førte en dyrisk Tilværelse. Han taalte ikke Synet af noget Menneske med Undtagelse af sine Forældre. Da han blev afhentet var han fuldtændig nøgen, med Undtagelse af et gammelt Tæppe han havde om Skuldrene og Ryggen, og som hensmuldrede ved at berøre det; hans Haar naaede ned til Bæltestedet og Neglene paa Hænder og Fødder vare flere Tommer lange. Hele hans Ydre var forsømt og mindede mere om en Vild end om et Menneske fra Kjøbenhavns Gader.
Fra Kommunehospitalet er han nu bleven overført til Almindelig Hospital. Det skal være Hensigten senere at indlægge ham paa Sindssygeanstalten ved Roskilde.