Det var i den koldeste Efteraarstid
Da Tydsken begyndte at fjase,
Men engang i Tiden vi nok blive fri
For Tydskens begjærlige Rasen.
For vi vil sku slaae for vort Land og vor Sag
Saa Tydsken skal afgaae ved Heltenes Slag.
Vi Jyder er smaa, men i Sneen vi gaae,
Om saa det os over vor' Knæer kan naae;
Kom ei her os for nær med den tydske Foragt,
Thi saa Faa vi end er mod den tydske Magt,
Vores Jens dog vil slaae for vor Konge og vort Land.

Nu Jenser drag bort, thi nu gjælder det kun,
Vort Danmark det skal nu forsvares,
Pas paa, at I ei mister Modet en Stund,
Men stadig i Striden bevares.
Tag rask væk de tydske Soldater og Skyts,
Og viis dem de Danskes det modige Bryst,
Spil Roller med Fjenden saa det er en Lyst
For Dansken at være i sværeste Dyst.
Om end I i Døden skal gaae som en Mand,
Saa tænk kun paa Gud og paa Fædreneland.
Derfor synger Hurra for Jenserne og vort Land.

Nu staae vore Jenser med freidige Mod,
Og vente at Fjenden skal komme;
De sige: I Tydskere, vent blot en Stund,
Vi skal Jer med Klingen opmuntre,
Vi skal Jer bespise med Kugler og Krudt,
Og saa skal I løbe med Tabet paa Flugt,
Naar saa at Bespisningen I har faaet endt,
Saa tænke vi nok at de Fleste er brændt.
Derfor vi slaae os fri, saa de Tydske ei kan
Tvinge os at opgive vort Fædreneland.
Ja vi slaae for vort Land det bedste vi kan som en Mand.

Naar Jens kommer hjem fra den blodige Strid,
Som dansk Mand med Ære og Stolthed,
Han altid vil blive den samme i Krig,
Naar kun han staaer fast ved sin Danskhed.
Thi Sagen den gjælder alene kun Ret,
Og derfor vor Jens han med Kolben slaaer væk,
For I maa huske paa, at vor Jens han kan staae
Mod tre af de Tydske, som Bankene faae,
Ja de slaae og gaae paa i en frygtelig Hast,
Saa Tydsken bestandig faae voldsomme Dask;
Derfor synger Hurra for vor Konge og vort Land.