Aa hvad er det med Dig!
Ved Frederits vor Jens han sang:
Aa, hvad er det med Dig!
I Luften Kuglerne sig svang,
Men dog han frygted ei.
Tilsidst blev Tydsken mat og gik
Jo ligefrem sin Vei,
Til Afsked han til Hilsen fik:
"Aa, hvad er det med Dig!"
Den gode Wrangel sendte Bud:
"Jeg nu vil Byen ta'e!
I ligestrax maa flytte ud;"
Men Kommandanten da
Ham svare lod: "Det aldrig skeer,
Hils bare ham fra mig -
At vore Jenser synger her:
Aa, hvad er det med Dig!"
Da Wrangel han fik den Besked,
At Jens ei var forknyt,
Han sig i Læben ivrigt beed
Og pønsed strax paa Nyt -
I Tanken tog han Dybbøl strax,
Dog den var altfor seig -
Kanoner der af bedste Slags
Sang, "hvad er det med Dig!"
Paa Dybbøl Vold og Skandse har
Den danske Jens jo før
Gjort gamle Danmarks Ære klar
Og givet Tydsken Smøer.
Der tør' han atter Sved af Kind,
Og træffer Kuglen ei,
Han nynner ganske glad i Sind:
"Aa, hvad er det med Dig!"
Og hvad vil saa dog Tydsken her?
Spolere heelt vort Land,
Og rane Alt hvad vi har kjær,
Fortydske reent vor Strand.
Dog nei! vor Jens han staaer paa Vagt
De Tydske vinder ei,
Han synger freidig, uforsagt:
"Aa, hvad er det med Dig!"
Saa lad det gaae, hvordan det vil,
Vi slaae til sidste Mand!
Der er endnu et Danmark til,
Hvis Folk vil holde Stand
Mod Frækhed, Vold og Overmagt
Vort Land vi giver ei,
Men synge stolt med Dødsforagt:
"Aa, hvad er det med Dig."