Vi kan vel være det bekjendt,
At vi med første Regiment
Stod fast ved Oversø og lærte Fjenden lidt Respekt;
For Generalen sa'e som saa:
Skal Kjøbenhavnerne gaae paa
Saa skal de have Jyden med, for han gi'er grov Confekt.
Og Jyden gjorde ingen Spræl,
Han slog blot Tydskerne ihjel,
Han stod og sang saa smaat derved,
Mens han slog Tydsken ned!

Da Østerrigeren kom an
Stod Ellevte og sa'e: Mon han
Har spiist sig mæt idag, for see, han rider jo saa skrapt.
Frem styrted' Tydsken i Geled
Og vilde ride Jyden ned,
Men pyt! Den feige Knegt han vilde ei saa let gi'e tabt.
Han sendte ham en Frokost varm,
Og Tydsken flygted for hans Arm,
Men Mange glemte at ta'e bort,
For de kom slemt tilkort.

Paa Jorden laae de spredt som Sild,
Men atter stormed Fjenden vild,
Der var en halv Snees Tydskere for hver en Jydesvend,
I Skoven kom han tidsnok ind,
Og vilde gjøre Spræl og Vind,
Det Ellevte det lærte ham at finde ud igjen.
Vi har et Sangerselskab her
I Skoven, blot saa artig vær
At kigge ind, sa'e Jyden snild
Og sendte dem sin Ild.

Forbittret Fjendens Officeer
Sit Mandskab rundt paa Marken seer,
Nu frem for sidste Gang, han raaber, slaae dem ned hver Mand;
Og brusende som i en Storm
Man saae den hvide Uniform
I tæt Colonne nærme sig, men Jyderne holdt Stand;
En Salve gav de - en to tre,
Det var heelt ynkeligt at see,
De mange Ungersvende som
Blandt Tydskerne sank om!

Da flygted Fjenden sidste Gang,
Og efter ham lød Jydens Sang,
Afsted til Flensborg drog det Ellevte i Ro og Fred;
Hurra for Jyderne! De slog
Dog kjækt og rask for Dannebrog.
Men mangen Tapper drog ei med sit Regiment afsted;
For Fædrelandets Ret de faldt,
Dog deres Blod var dyrt betalt,
Vi mindes dem - i Dødens Favn
De frelste Danmarks Navn!

Ellevte Regiment ved Oversø.
Uagtet 1ste Regiment hæderligt fægtede ved Oversø - eller Sankelmark -, mod den overlegne Fjende, saa kan det dog ikke nægtes, at 11te Regiment, der hovedsageligt bestaar af Jyder, ogsaa væsentlig bidroge til det hæderlige Forsvar. Jyderne faldt Fjenden i Flanken fra en nærliggende Skov og vedligeholdt en saa morderisk Ild paa ham, at der af et helt Compagni østerrigske Husarer kun bleve 20 Mand tilbage. Et Øienvidne beretter, at de brave Jyder med den største Koldblodighed ladede, sigtede, skjød og avancerede, medens de ganske som om de vare i den dybeste Fred, passiarede om deres Avling, Kreaturer ogsaa videre, Oberstlieutenant Beck, Kommandeur for 1ste Regiment, skrev i Berlingske Tidende: Det er med vore brave Kammeter i 11te Infanteri=Remiment at vi dele Æren for Brigadens Vaabendaad paa hiin minderige Dag."