Skrækkelig Vise om den vilde Menneskeæder

For nylig de svenske Studenter har vaaret
Her, og der var Glæde jo i Hytte og i Borg,
Paa Roser at dandse ei altidsens gaaer'et,
Ovenpaa den store Glæde har vi faaet Sorg;
Glemt er Damerne,
Som der kastede
Buxer og saa Blomster paa Minervas Sønner ned.

To kulsorte Quindfolk der er og de la'er sig -
Vise frem i Selskab med et Mandfolk som er sort;
Hvordan det nu har, eller ikke det har sig,
Kort og godt som Kätchen Renz han er nok stukket bort.
Gid de maa ham faae
Fat, hvordan mon gaae,
Ellerssens de arme og uskyldige Smaae?

Han æder nok Menn'sker, det ledelige Skar'n
Og Gud hjælpe den, der møder hannem paa sin Vei, -
Især skal han være saa slem mod hvert Bar'n,
"Barnekjød" han spiser, som vi Andre - Lammesteg,
No'ene de saagar,
Seet ham spise har;
"Rødder" han til denne Ret, nok som Gemyse taer'.

I Kirsebærgangen han monne sig skjule,
Der forleden Dag en Amme, ligesom hun gaaer,
Ham seer komme listendes op af sin Hule
Og saa hendes stakkels Barn han aad med Hud og Haar.
Ammen slap saa let, -
Han var netop mæt,
Ellers han det arme Stakkel ogsaa havde ædt!

Til fornuftige Medborgere!
Man skulde ikke troe, at der i det oplyste Herrens Aar Anno 1862, kunde herske saa stor Vankundighed blandt Menneskene, der ikke alleneste ligger i Svøb, men ogsaa blandt dem, der have traadt deres Børnesko.
Saaledes cirkulerer der i disse Dage det Rygte i Byen, at en Zulo=Kaffer eller en Vild, der forevises udenfor Kjøbenhavn, skal have revet sig løs og at han har ædt flere Børn i Kirsebærgangen. I Kongens Have - hvor han ligeledes har sneget sig ind - fortæller nogle gamle Vartouskoner, der har seet det med "egne Øine", at han har slugt en Amme; denne Begivenhed skal være constateret derved, at en meget fornem Herre inde mellem Buskene skal have fundet Ammens Been.
At hele denne Historie er opdigtet, er en Selvfølge og at det Hele er en elendig Løgn, fremgaaer deraf, at der ikke har staaet et Ord derom i Provindsavisserne.
Hele Fortællingen, - der har givet alle Kjøbenhavns Sladderkjællinger Stof til Samtale - indskrænker sig nok til at en lurvetklædt Idiot, Zigeuner, Lazaron, "Garibaldi" kaldet, som gaar med store Paafuglefjer i Hatten og Messingringe paa Fingrene har givet Anledning til Rygtet - netop fordi han seer ud som en Menneskeæder.
Muligen er det en eller anden skrap Madmoder, der veed, hvor tilbøjelig de kjøbenhavnske Piger er til Sladder og Kjærester, istedetfor at passe paa Børnene, har sagt til sin Pige: Pas nu endelig godt paa Børnene - for der er sluppet en "Menneskeæder" ud, som æder baade Ammer og Børn!
Historien har som sagt givet Anledning til megen Omtale, og alle de Mennesker som troer paa Historien, ser omtrent saaledes ud:
(skyggebillede)