Pyntet var hele Staden,
Med Flage og med Grønt,
Folk gik i Tog paa Gaden,
Raabte: Aa se, hvor kønt!
Herolden paa sin Hoppe
Sad - den slog i Galop;
Han kunde ikke stoppe,
Saa skreg de Andre: Stop!
Men han myrede paa,
Da skreg alle de Store og Smaa:
"Hør, stop nu lidt, Schmidt,
Det slemme Ridt, Schmidt,
De rider bedst paa Gyngehest,
Gaa ej for vidt, Schmidt,
Hold Kulen lidt, Schmidt,
Hold op, Hr. Schmidt,
De maa tæmme den lidt.

Kræmmeren red at bejle,
Til Hest kom han hver Dag,
Mon sig i Vindvet spejle,
Men han vandt ej Behag.
Millionærens Datter
Lo bag sit Fløjls Gardin,
- Saa faldt han a' - De fatter,
Nu blev han først til Grin.
Han forstuved sit Knæ,
Da sa'e hun: Hvorfor rider det Fæ!
Hold op med den, Schmidt,
Gaa hjem igen, Schmidt,
Din Alen bedst er til din Hest.
La vær med den, Schmidt,
Gaa hjem, min Ven, Schmidt,
Gaa hjem, Hr. Schmidt,
De er gaaet for vidt.

Ham med de mange Smukke,
Som han bedrog i Flæng,
Maa nu i Fængsel sukke,
Du gik forkert, min Dreng!
Pigerne venter bare
Paa, du skal komme ud,
De vil med Reglen klare
Alt - du vil nok faa Bud.
Hun var snild, hun der sa'e:
Søde Fyr, vil du blot pille a'!
Hun sa'e: Sov lidt, Schmidt,
Det gaar vist skidt, Schmidt,
Hold op med den, min smukke Ven!
Du gik for vidt, Schmidt,
Det sa'e jeg tidt, Schmidt,
I Brummen smidt
Er du blevet, Hr. Schmidt!