Den guldgule Chineser
Siig, har Du seet ham, denne Gule,
Som viser sig paa Vesterbro,
Jeg vil fortælle Dig en Smule
Om ham, det kan Du rigtignok tro.
Han er en pæn beleven Mand,
Om China han fortælle kan,
Om Kei - Kei - Keiseren -
Om Keiseren!
Ja Jatson er en Kæmpe, vældig
Han ligner salig Jean Dupy.
Et Centner har han reent tilfældig
Bortkastet i den høie Skye;
Og saa er Manden fælt polidsk,
Han bærer altid paa en Pidsk,
Dag - Dag - Dag og Nat -
Ja Dag og Nat!
Han er Chineser, men saa dannet,
Og taler mange hundred Maal,
Især malaisk er forbandet
- Professor Weihe bli'er til Aal -
Og sine Kunster viser han;
Han er en udstuderet Mand
Fra Chi - Chi - Chinaland -
Fra Chinaland!
Man siger at han vil sig gifte
Og blive i vort skjønne Land,
Og vil han bare Sind ei skifte,
Saa bliver han nok Embedsmand.
Thi blandt de ældre er der jo,
Saamange med chinesisk Tro!
Med chi - chinesisk Tro -
Chinesisk Tro! -
Chineseren Jatson,
fra Canton i China er den første Chineser, som i Mands Minde er bleven foreviist her. Han er af citronguul Ansigtsfarve, ligesom alle hans Landsmænd, men forresten en smuk og veldannet Mand. Han besidder selv den for Chineserne eiendommelige Lærenemhed og hurtige Opfatningsevne, der i Reglen altid gaaer ud paa at indhente det Praktiske og Nyttige ved enhver ny og fremmed Gjenstand. -
At han ikke hører til den almindelige eller om man tør bruge det Ord: simple Klasse af Chinesere, fremgaar deraf, at han besidder store Sprogkundskaber, hvortil han viser store Anlæg. I den korte Tid han har opholdt sig her, har han allerede opfatttet en Deel af det danske Sprog og han vilde sikkert tilegne sig en ret antagelig Færdighed deri, hvis han forblev her i nogle Maaneder endnu.
Den i hans Fædreland rasende Krig nødte ham til at forlade det, og han tog en Tid Tjeneste paa et stort Handelsskib som Tolk. Med dettes Capitain tog han til England og bereiste flere af Europas Stæder. Om det vil blive muligt for ham atter at vende tilbage til China er usikkert, ligesaa usikkert som dette mægtige Lands Fremtid, der upaatvivlelig gaar en stor Krisis imøde.
Hans Conversation er meget behagelig og Ingen vil fortryde at have seet og talt med denne sjeldne Mand. -