Kongen af Portugals
Besøg i Kjøbenhavn

Kongen, Luis, af Portugalien,
Som ligger noget fra Italien,
Han har væ't her i Besøg,
Og det gik ret som en Røg,
Men Rygtet om den Ære høj
Rundt om i Landet fløj.
Og Garderne var kommen i
De røde,
De søde,
Kong Luis var i Tivoli
Til Stadsen,
Og Massen,
Af Kammerjunkere de fløj
Omkring ham, jo der var Halløj,
Og sikke Uniformer, naa, jo der var Tøj.

Folk stod i timevis og ventede,
Mens Toget fra Korsør ham hentede;
Efter god og gammel Skik,
Blev han hilset med Musik
Og anden Ære, som han fik,
Jeg saae det paa en Prik,
Og Dagen efter var han huld.
Til Taffel;
Hans Gaffel
Var vist af Guld; han selv var fuld
Af Naade,
Og baade
Han selv, der er saa trivelig,
Ved Bordet blev saa livelig,
Og Doktoren, ja han var ubeskrivelig

Jo, det var Stads for gamle Kjøbenhavn,
Folk løb omkring som det var Fastelavn;
Ja, for naar de stilled her,
Var han netop altid der,
Og naar de saa kom der,
Saa gav han Møde netop her.
I Tivoli var han hos Dahl,
Men Tiden
Blev siden
For lang; den blev for portu=gal,
Han landed
Ved Sandet
Hvor Damen strøede paa saa tykt,
Ja, det var ellers ikke stygt;
Den Dame har i Sandhed rigt'nok megen Kløgt.

Saa efter Taflet skulde han til Renz,
Altmeister vented ved sin Dør imens,
Men Kong Luis havde set
Mer end nok af den Karet,
Men Renz han var dog ellers glad
Og sa'e: Ja, Tak for Mad!
Fregatten Jylland laa og flød
Og dundred
Med hundred
Af Skud; vi veed hvad det betød,
Den Ære
Min Kjære,
Var stor: De manded Ræerne
Langt op ad Mastetræerne,
Og i hvert Toug hang der en Mand ved Knæerne.

Ja, vi var glade, men nu er han væk,
Og vvrt Humør har lidt et lille Knæk;
Men det klarer sig igjen,
Naar vi husker blot, min Ven,
At Kong Luis tog bare hen
Til Sverig, husk paa den.
Frygt ej, der har de Varerne,
Og Banko
De blanco;
Vi sender hjem Husarerne,
Og vente,
At hente
Os hver et lille Kors, ak ja,
Men er vi trøstede endda?
Nej, hvor faar vi nu atter en Kong Luis fra?