Ved Dybbøl stod en Skandse,
Med den holdt Tydsken Huus,
Man Kugler saae at dandse
Indtil den sank i Gruus;
Den skal ha'e et Hurra,
Og den tappre Lieutenant Ancker,
Han var kjæk, Tydskens Skræk
Han for Bomber løb ei væk!
Saalænge Dansk der findes
Med Ære og med Tro,
Skal Dybbøl=Skandser mindes, -
Dog forrest Nummer To.
Hurra, Hurra! Endnu engang,
Hurra, Hurra!

Naar Tydsken sendte hundred'
Af Skud mod Skandsen ud,
Vor tappre Ancker dundred'
Og svared' Skud paa Skud!
De holdt Stand, alle Mand
Og den tappre Lieutenant Ancker,
Han var kjæk, Tydskens Skræk,
Han for Bomber løb ei væk!
Den Preusser lærte kjende,
En dansk Artillerist,
De Bomber saae ham sende
Med: "Mange Tak for sidst!"
Hurra, Hurra! Endnu engang
Hurra, Hurra!

Hver Morgen Wrangel kigged',
Da saae han til sin Skræk
At Skandsen den var flikket
Og Ancker var ei væk;
Og med Mod, Jens han stod,
Og den tappre Lieutenant Ancker
Han var kjæk, Fjendens Skræk,
Han for Bomber løb ei væk!
Naar Kugler og Granater,
Ei undte Tydsken Ro,
De kom fra Landsoldater,
I Skandsen Nummer To.
Hurra, Hurra! Endnu engang,
Hurra, Hurra!

To Maaneder med Ære,
Den Skandse, den holdt Stand
Og Fjender Vidner ere,
Den holdt til sidste Mand!
Den skal ha'e, et Hurra
Og den tappre Lieutenant Ancker,
Han var kjæk, Tydskens Skræk,
Han for Bomber løb ei væk!
Et Hurra for de Brave,
De fægtede saa troe,
Et Hurra skal de have
For Skandsen Nr. To!
Hurra, Hurra! Endnu engang,
Hurra, Hurra!

Beretning.
Blandt de Officerer der i denne Krig have havt særlig Leilighed til at lægge Koldblodighed, Mod og Snille for Dagen, indtager Lieutenant Ancker en hæderlig Plads. Det er ikke alene os; men selv Fjenden der offentlig har anerkjendt denne Officeers Tapperhed, anerkjendt i den Grad, at der i sin Tid var Tale om at de fjendtlige Officerer vilde sende ham en Adresse. Hos os har han vundet Paaskjønnelse, idet ikke alene Kongen har hædret ham; men taknemmelige Medborgere agte nu at overrække ham en Æressabel.
Lieutenant Ancker der omtrent er 28 Aar gammel, er en Søn af Hr. Proprietair Ancker i Rønne paa Bornholm. Han er født paa den fornylig afbrændte "Almegaard" i Knudskjær Sogn, 1/4 Miil fra Rønne. For 8 Aar siden kom han til Kjøbenhavn hvor han gjennemgik Artilleriunderofficeersskolen. Efterat være demitteret herfra blev han ved sin Ankomst til Bornholm ansat som Lieutenant ved Bornholms Milits. Ved Krigens Udbrud blev han ansat som Commandeur i Skandsen Nr. 2, denne Skandse hvis Forsvar har vakt Fjendens høieste Beundring. Da Dybbølstillingen var skudt til Gruus og de Danske, trods et exempelløst Mod, maatte mod en fem Gange overlegen Styrke, rømme Stillingen, da var Lieutenant Ancker den sidste i Skandsen hvor han med egen Haand fornaglede sine Kanoner.
Ligesom denne tappre Mand har aflagt glimrende Prøver paa Mod og Tapperhed, saaledes har han ogsaa vidst ved sit Snille at skuffe Fjenden. Var nemlig hans Skyts for en Tid gjort ubrugelig brugte han det Krigspuds paa et eller andet Punkt af Skandsen at opstille en Bjelke eller et Kakkelovnsrør; Fjenden fik da strax travlt - i den Tro at der var noget nyt og stærkt Skyts der blev opplantet; Preusserne concentrerede da hele deres Ild paa disse fingerede Kanoner og Ancker fik da Tid til at udbedre den Skade som Kanonerne havde lidt.
I Fangenskabet er Lieutenant Ancker Gjenstand for Tydskernes Beundring. Den preussiske Prinds har inviteret ham til Berlin for at tilbringe Fangenskabet.
Vi kunne ikke slutte disse Notisser uden at ønske at denne tappre Mand ret snart maa vende tilbage!