Hiv nu Anker op, giv Agt,
Danskens Vej til Ros og Magt
Er Matrosen, evig sejg og uforsagt.
Her er Liv paa vor Fregat,
Spyt i Næven og ta' fat,
Let paa Poterne, og vis, du ej har Spat.
Hiv, du glade Københavner,
Hiv, hiv, hiv og hiv igen.
Her er Fut, du rare Svend,
Her er Sang og Sjov, min Ven,
Her er evig Sjus for raske Orlogsmænd.

Vi er allid ovenpaa,
Naar vi gaa i Mers og Raa,
Og de kalder os for Ulke, naa, lad gaa,
Men vi kender intet Savn:
I hver By en Tøs i Favn,
Og saa allerhelst to-tre i København.
Hiv, du glade Københavner,
Hiv, hiv, hiv og vend din Skraa;
Hæng blot i, og lad det gaa,
Rask paa Sokkerne, se saa,
Saadan gaar de danske Orlogsgaster paa!

Her i Spillet gaar det glat,
Vi maa have Ankret fat,
Vi maa rundt og rundt, gaa paa, du søde Skat.
Husk, bag Bedstemoders Bag
Er der ikke Plads i Dag,
Du maa oppe dig, og ta' et rigtig Tag.
Hiv, du glade Københavner,
Hiv, hiv, hiv, alt, hvad du kan.
Baadsmands Nattergal gaar an
Til en saadan Vals, som man
Kun kan faa ombord her i en Orlogsmand.

Kom kun her og se, naar vi
Driver Svinene i Sti.
Her vi smækker os saa dejlig i det Fri.
Over os det danske Flag,
Det gi'r Tillid til vor Sag,
Og vi fare Jorden rundt i Ro og Mag.
Hiv, du glade Københavner,
Hiv, hiv, hiv og gør som vi!
Liv og Lystighed, dog saad'en,
At du holder dig paa Maatten,
Det er danske Sømænds Liv, det kan de li'.