Den nyeste Vise
om
Kontorbud Meyers
Mord

Det er sælsomt Nyt, der rygtes
Her i Kongens Kjøbenhavn –
Morderen, som eftersøgtes,
Tog Retfærdighed i Favn –
Nær han dog var stukken a’
Etsteds til Amerika.

Philipsen, ja det er Manden,
Som sit Navn besudlet har,
Nu han staar ved Afgrundsranden
Med en Brøde tung og svar;
Meyers Morder grum han blev,
Og sin Dødsdom selv han skrev.

Meyer gik for Lund i Byen,
Tro som Guld i mange Aar -
Og hans Fødestavn var Fyen,
Det i Daabsattesten staar;
Tidt med Tusinder han gik
Hjem til Carl Lunds Fabrik.

Philipsen bemærker dette –
Selv han klarer sig kun smaat –
"Meyer vil jeg Stævne sætte,
Tænker Fyren grumt og raat,
Karl og Dreng jeg sender væk,
Ingen hører saa et Kvæk."

Meyer kom paa Klokkeslettet
Punktlig som han altid var,
Høflig han paa Hatten letted:
Deres Regning her jeg har.
Naa, min Regning, det er sandt!
Svarer Philipsen galant.

Sæt Dem ned, min kære Meyer,
De er vist af Gangen træt,
Lad mig se hvad nu jeg ejer –
Jo, den Regning klares let!
Meyer tillidsfuld og tryg,
Læner sig mod Stolens Ryg.

Philipsen sig bagfra stjæler,
Over Meyer styrter sig
Og med Hænderne ham kvæler,
Snart er Meyer kun et Lig.
I en Tønde blev han gemt,
Til Forsendelse bestemt!

Først han nu af Ligets Klæder
Tager Meyers Pengepung;
Dog for tidligt han sig glæder,
Pungen den var ikke tung:
Kroner Treds, ja det var alt,
Da han Mønten havde talt.

Didhen hvor han sendte Meyer
Styrer Morderen nu Vej’n;
Dog, Retfærdigheden ejer
Heldigvis en Mand som Klein:
Paa en Damper, stødt paa Grund,
Gjorde han sit Mesterfund.

Bag Retfærdighedens Gitter
Sidder Philipsen nu gemt,
Hans Berømmelse er bitter,
Skøndt hans Daad bli’er aldrig glemt.
Skændselsdaaden og hans Navn
Knyttes, ak! til København.

Beretning
De nærmere Omstændigheder ved dette skrækkelige Mord ere følgende: Den Dag Meyer forsvandt havde han en Del Ærinder at besørge i Byen for Carl Lunds Fabrikker. Bl.a. skulde han præsentere en Regning hos Fabrikanten af den saa meget reklamerede "Normal-Sæbe", cand. pharm. A. Philipsen. Denne som var i stor Pengeforlegenhed, havde et Par Dage i Forvejen, da Meyer var hos ham i Forretninger, bemærket, at han (Meyer) havde en større Sum i sin Brevtaske. Paa Philipsens Spørgsmaal, om han altid gik med saa mange Penge, svarede Meyer: "Ja, for det meste." Fra dette Øjeblik besluttede P. at myrde Meyer, for at komme i Besiddelse af Pengene og derved dække en Gæld. Da Meyer et Par Dage senere efter Philipsens Anmodning atter præsenterede Regningen, havde P. truffet sine Forberedelser. Han bad Meyer sætte sig paa en Stol, listede sig bag paa ham og kvalte ham med Hænderne. Derpaa afførte han Liget dets to Frakker og puttede det i en Tønde med læsket Kalk, som han under et Paaskud havde ladet sin Karl bringe op i Lokalet, som var paa en fjerde Sal i en Sidebygning i St. Kongensgade. Derpaa sømmede han Tønden til og sendte den med Thingvalladamperen til Amerika. Nær var Forbrydelsen bleven opdaget, da Tønden skulde hejses ned i Gaarden, idet Surringen var ved at glide af, og Tønden vilde da være knust mod Stenbroen og Indholdet kommet tilsyne. Men Faren blev afværget. Meyers Frakker forærede P. sin Karl, og disse bleve senere de vigtigste Beviser imod ham. Trykket af Frygt for Opdagelse besluttede P. at udvandre, og over Hamborg begive sig til Kaplandet, men Skæbnen vilde at Damperen løb paa Grund i Elben, saa at Overbetjent Klein, som var i Hælene paa ham, naaede at anholde ham paa tysk Grund. Han blev saa ført hertil og maatte ligeoverfor de overvældende Beviser vedgaa, at han havde begaaet Mordet. Han afventer nu sin velfortjente Straf. Tønden med Meyers Lig blev funden paa Toldboden i New York er nu sendt hertil.