Ny Vise
om
Mordet
paa
Kontorbud Meyer

Ak, Lastens Vej er stor og bred,
Saa mange vandred den,
Thi mangen er i Nu’et vred
Paa den, som var hans Ven;
I Hidsigheden handles vildt,
Dog er saa slemt det ej,
Som naar man har sit Liv forspildt
Med Overlæg, ak nej!

Hr. Meyer røgted’ godt sit Kald
Og aned’ intet ondt,
Da han af Philipsen blev kvalt
Midt i sin Arbejdsdont.
Den Myrdedes Familie har
Forgæves ventet den,
Som deres Haab og Støtte var,
Men han kom ej igen.

Snart blev han nu dog greben i
Sin frække Ufredsdaad
Af vores gode Politi,
Nu veed han intet Raad;
Nu venter Straffen ham, men dem
Som Ofret savne maa,
De se nu kun det tomme Hjem,
Hvor før han glad mon gaa.

Saaledes ruller Skæbnens Hjul,
I Morgenstunden gik
Han glad og fri som Skovens Fugl,
Med Frejdighed i Blik.
Nu er den ene kold og død,
Den anden sidder nu
Og venter for hvad han forbrød
Den strænge Straf med Gru.

Beretning
Omtrent den 8. Januar savnedes Kontorbud Meyer fra Carl Lunds Fabrikker; hans Spor kunde følges til St. Kongensgade, hvor han havde været inde med en Regning, men hvor han derefter var bleven af kunde man ikke opspore.
Bl.a. Steder forhørte Politiet sig ogsaa hos Cand. pharm. A. Philipsen (Fabrikanten af "den eneste ægte Normalsæbe") der boede i St. Kongensgade Nr. 75 ved Siden af den Isenkrambutik, hvor Meyer havde været, og til hvem den Forsvundne havde en Regning fra Fabriken. Det var da nær at antage, at Meyer havde været inde hos Philipsen. Men hr. Philipsen havde ikke set Meyer den Dag, og han blev meget bestyrtet ved at høre, at "den rare gamle Mand" var forsvundet.
Den 6. Januar havde Meyer – som saa ofte – været hos Philipsen for at kræve ham, men Philipsen havde som sædvanlig ingen Penge. Derimod bad han til Meyers store Forundring denne komme igen den 8. Kl. 11 ½ - Regningen skulde da blive betalt.
I Mellemtiden traf Philipsen sin Forberedelse til Mordet.
Han lod sin Karl transportere en stor Tønde op i sit Værelse og bad ham fylde den halvt med læsket Kalk. For Karlen angav han, at han skulde bruge Tønden og Kalken til nogle kemiske Eksperimenter.
Den Dag, den 8. Januar, da Meyer var bestilt til at komme, sendte Philipsen Karlen bort i et længere Ærinde, og alt var nu parat til Modtagelsen af det gamle Kontorbud.
Kl. 11 ½ kom Meyer. Da han var kommet indenfor, laasede Philipsen Døren af og bad Meyer tage Plads i en Chaiselongue. Han gik derpaa bag ved ham og greb ham om Halsen med begge Hænder og kvalte ham.
Da Meyer var død, afførte Morderen Liget dets Klæder og ransagede alle Lommer og Gemmer. Udbyttet blev dog ikke saa stort, som han havde ventet, da Meyer netop den Dag havde yderst faa Penge hos sig – kun ca. 100 Kroner.
Ved Hjælp af Økse, Sav og Kniv parterede Morderen nu Liget i smaa Stykker og stoppede dem ned i Tønden mellem Kalken. Derpaa sømmede han Tønden til og stillede den hen i en Krog af Værelset. Klæderne hang han ind i sit Klædeskab!
Da Karlen ud paa Eftermiddagen kom hjem, sagde Philipsen til ham, at der oppe paa hans Kontor stod en Tønde, der skulde sendes til New York næste dag, og han bad Karlen komme op til sig straks næste Morgen, for at de kunde faa Tønden afsendt, da det hastede meget.
Næste Dags Formiddag blev Tønden med Meyers Lig læsset paa en Trækvogn og over Hamborg sendt til "Philips Brothers Wisconsin".
Philipsen er godt kendt her i Byen. Han holdt meget af "at give Partiet" og i en vis Periode tjente han gode Penge ved sin Normal Sæbe. Men Pengene svandt mellem hans Hænder som Dug for Solen.
Philipsen har i Eftermiddag bekendt at have myrdet Meyer.