Kongen og Præsten

De har vel hørt den store Sorg,
- Krillevillevibumbum -
Der ramt har Præsten i Skjoldborg,
- Krillevillevibumbum -
Han skal en Tur paa Vridsløs ha'e,
- Krillevillevillevillevibumbum -
Han si'er nok: "den er kold!" - hu ha!
- Krillevillevibumbum. -

En Søndag fandt den Herre paa,
- Krillevillevibumbum -
Mens han for Altret monne staa;
- Krillevillevibumbum -
Og mens han stod i fuld Ornat,
- Krillevillevillevillevibumbum -
At blive ganske desperat.
- Krillevillevibumbum. -

Paa Alting var han meget vred,
- Krillevillevibumbum -
Og rev paa Alting farlig ned
- Krillevillevibumbum -
Ministrene han skjældte ud,
- Krillevillevillevillevibumbum -
Og Kongen med, Du søde Gud!
- Krillevillevibumbum. -

Om Kongen sa'e den sorte Gut:
- Krillevillevibumbum -
"Sin dyre Eed han havde brudt,
- Krillevillevibumbum -
Han bør ei være Konge meer,
- Krillevillevillevillevibumbum -
Sin Krone skal han ligge neer!"
- Krillevillevibumbum. -

Den frække Tale snart blev kjendt,
- Krillevillevibumbum -
Og Bud til hanses Provst blev sendt,
- Krillevillevibumbum -
Han skulde stilles for en Ret,
- Krillevillevillevillevibumbum -
Og dømmes for sin Handling slet,
- Krillevillevibumbum. -

Men Nogle sa'e han var et Fjols,
- Krillevillevibumbum -
Saa førte de ham ned fra Mols,
- Krillevillevibumbum -
Og la'e ham paa et Hospital,
- Krillevillevillevillevibumbum -
Man vilde see om han var gal,
- Krillevillevibumbum. -

Men han var ei en Smule gal,
- Krillevillevibumbum -
Og sendtes hjem fra Hospital,
- Krillevillevibumbum -
Saa blev for Retten flux han stil't,
- Krillevillevillevillevibumbum -
Og blev fra Kald og Kjole skilt.
- Krillevillevibumbum. -

Nu har han faaet en veltjent Straf,
- Krillevillevibumbum -
Ja, det er sgu en fæl Tør'af!
- Krillevillevibumbum -
Paa Vridsløs skal han lære godt,
- Krillevillevillevillevibumbum -
At ære Danmarks høje Drot!
- Krillevillevibumbum. -

Beretning.
Ifølge "Berlingske Tidende" er Pastor Holm i Skjoldborg bleven idømt 8 Maaneders Forbedringshusarbeide, Fortabelse af sit Embede og Sagens Omkostninger for, i en Prædiken, han har holdt i sin Kirke, at have forhaanet Kongen og betegnet ham som en Meneder.
Denne formastelige Tale har han villet forsvare ved at paaberaabe sig Udstedelsen af den provisoriske Finanslov, hvilken - efter hans Mening - er et Brud paa Grundloven. Selv om dette er Tilfældet, saaledes at der er begaaet en Forbrydelse mod Forfatningen, er det ulovligt at gjøre Kongen ansvarlig derfor, da Hans Majestæt ifølge Grundloven er uansvarlig, hvorimod hele Ansvaret paahviler Ministrene. Kongens Person er hellig og ukrænkelig og Ingen maa laste eller haane nogen af hans Gjerninger. Den, der gjør det, straffes med Forbedringshusarbeide.
Hvad der ogsaa er særlig oprørende ved denne Sag er den Omstændighed, at det er fra Prædikestolen at Holm har ført slig formastelig Tale. Kirken bør ikke være Stedet for politiske Betragtninger; man kommer i Kirken for at opbygges, for at høre Guds Ord, men ikke for at ophidses ved politisk Snak. Pastor Holm skal vel til Undskyldning herfor have anført, at flere kjøbenhavnske Præster have gjort sig skyldig i det Samme, om det end var imod Folket at de talte, men Andres Taktløshed kan ikke komme ham tilgode, han maatte vide hvad der passede sig.
Sagen gaar nu først til Landemodet, hvor alle Præsterne i hans Stift skal stemme over den og derfra til Høiesteret. Holm opnaar vistnok neppe nogen Formildelse i sin Skjæbne. Tilbage staar da kun Kongens Naade, der vel neppe vil blive ham undslaaet, naar han henflyer dertil og beder om Forladelse for sine uhumske Ord.