Skrækkelig Ulykke!
Det var en tidlig Sommermorgen,
Alt aanded Ro og stille Fred,
Da meldte pludselig sig Sorgen
Og buldred som en Torden vred,
Og som et Lyn, der hurtigt tændtes,
I Luften Folk og Bygning foer,
Den lyse Dag til Natten vendtes,
Og efterlod kun Grus som Spor.
Laboratoriet det sprængtes,
Syv Mennesker blev dræbt derved,
Familierne i Sorgen sænktes,
Da Skæbnen ramte dem saa vred.
De raske unge Mænd blev revet
I Stykker, som i Vejret fløj,
Et brat Sekund - mens glad de leved,
De hvirvled bort i Blod og Røg.
Med grusom Vælde Krudtet slynged
Af Huset store Stykker bort,
Paa Brandruinen Bjælker gynged,
Det var et Endeligt saa fort.
Folk iled til, det var for silde,
Der var slet ingen Redning mer,
Kun Flammerne sig boltred vilde,
Paa Stedet, hvor kun Grus man ser.
Nu samles sørgelige Rester
Af dem, som fik saa brat en Død,
Saaledes Sorg uventet gæster
Os tidt paa smukkest Morgenrød.
Det var som Krig i Fredens Stunde.
Det var som Sorg paa Glædens Dag,
Hvem af de Dræbte ane kunde,
At Livet sluktes ved ét Slag.
Det blev en Pinsefest saa ilde
For dem, der pludselig gik bort,
Knapt vore Øre tro vi vilde,
Da Rygtet kom saa grumt og haardt.
For dem, der sidde nu derhjemme
Vi har endnu det Trøstens Ord,
I samles - det maa I ej glemme
En Gang hvor Sorg og Savn ej bor.
Beretning.
Dagen efter 2. Pinsedag, den 23 Maj, hørtes om Morgenen Kl. c. 6½ paa Kristianshavn et forfærdeligt Brag. Alle stormede ud i Gaderne og til Vinduerne. Man gættede paa al Slags, - der var sket en Ulykke. Snart fik man Vished. Det var i Hærens Laboratorium paa Refshalevejen, at en Bygning var sprunget i Luften; den blev ganske jævnet med Jorden, og 7 Militære dræbtes, 3 saaredes haardt og en Civilist er ligeledes forfærdelig kvæstet. Bygningen er omtrent aldeles forsvunden. Man fandt ude paa Vejen Laarbenet af en Artillerist. En Underofficer fik det halve Hoved knust. Saa voldsom var Eksplosionen, at flere Stykker af Bygningen foer over paa Orlogsværftet.
Brandkorpset og Orlogsværftets Brandkorps vare hurtig mødte og overdængede Stedet med Vand. Ilden var allerede paa Vej til en større Krudtbeholder, og der var da sket endnu større Ulykke. Et stort Held var det, at Værftets Folk allerede vare passerede, thi de skulle lige forbi Laboratoriet. Der er straks gjort alt for at lindre de Saarede og bringe Orden paa Stedet.
Der gaar vilde Rygter om Aarsagerne til Ulykken, men endnu er der ikke blevet oplyst noget bestemt. Ulykken formenes at være sket ved Paafyldning af Granater.