Skomagerdrengen
paa Maskerade

Min Spare=Griis den bleven var saa feed, faldera,
At Dyret stærkt af Mavesmerter leed, faldera,
Hvad troer I, Gutter! jeg da gjorde vel? faldera,
Saa slog jeg, sla'e mig, Dyret reent ihjel, faldera.

Og der var 10 Rigsdaler og 1 Mark, faldera,
Jeg mener, det var ingen "daarlig Spark", faldera,
For det var bare Drikkepenge, som - , faldera,
Jeg fik, naar jeg til vores Kunder kom, faldera.

Paa Maskerade, tænkte jeg, du maae, faldera,
Om alle dine Penge end skal gaae; faldera,
Jeg spurgte Mester: om han det tillod, faldera,
Og han ei havde Noget derimod, faldera.

Det var den 7de i Januar, faldera,
Jeg paa Casino=Maskerade var, faldera,
En prægtig Ridderdragt jeg havde paa, faldera,
Og stolt og strunk til alle Sider saae, faldera.

Der var en Dame, aa! hun var saa fiin, faldera,
Jeg tænkte: Du med hende maa ha' Griin, faldera,
Hun var Zigeunerpige, tænk engang, faldera,
At "blive spaaet" dertil jeg følte Trang, faldera.

Saa gjorde jeg for hende da et Buk, faldera,
Og drog forventningsfuld saa dybt et Suk, faldera,
Man vil saa gjerne løfte Fremtids Slør, faldera,
Skjøndt det kan gjøre Ho'det ganske ør, faldera.

"Min ædle, stolte Ridder !" hun da sa', faldera,
"Maa jeg Dem bede trække Handsken a', faldera,
"Jeg seer i Deres Haand, min gode Ven, faldera,
"At De engang skal døe som Skoma'ersvend!" faldera.

Jeg blev saa gal, saa lynende treqvart, faldera.
At drive saadan Spot, det var for bart, faldera.
"Reis Hun til Helved' med sin Spaadomskunst," faldera,
Men ak, det sagde jeg dog ei omsonst, faldera.

Thi idetsamme jeg fra hende gik, faldera,
Jeg En paa Snuden af en Sømand fik, faldera.
"Du Pjalt! er Du imod en Dame grov!" faldera,
Av! raabte jeg og lusked' bort lidt flau, faldera.

Jeg dands'de saa jeg næsten svedte Tran, faldera,
En Vægter raabte mig i Øret: Brand! faldera,
En Kjærling galte: her er Grønnekrands! faldera,
Og ivrig løb omkring Herr Skaldehans, faldera.

Og Jøden - ham, den lille Poppedreng, faldera,
Og Hep, Hep, Hep, samt flere udi Flæng, faldera,
Som man paa Gaden ofte monne see, faldera,
Dem saae jeg her, ak ja, jeg maatte lee, faldera.

En La'gaardslem med store Træskoe paa, faldera,
Han var saa fuld og midt paa Gulvet laae, faldera,
En Bonde gjorde Vrøvl den hele Nat, faldera,
Og Pjerrot slog Cassander med sin Hat, faldera.

En Lirendreier sig fremstillede, faldera,
"I Danmark er jeg født," han spillede, faldera,
Det rørte dybt hver Qvinde og hver Mand, faldera,
Og Alle sang: "Du friske, danske Strand!" faldera.

En tyrkisk Pascha - sikken deilig Dragt, faldera,
Han røg sin lange Pibe uforsagt, faldera,
En fransk Husar til Damer gjorde Cour, faldera,
Imens en Russer gik og gloede surt, faldera.

Pepita ganske rædsomt dandsed' fik, faldera,
Hun gjennembored' Alle med sit Blik, faldera,
Og Styr man hørte synge her og der: faldera,
"Da jeg var Prinds blandt de Arkadier", faldera.

Selv Garibaldi man ei savnede, faldera, faldera,
Saa smukt Kong Victor ham omfavnede, faldera,
Men Paven vilde ikke derpaa see, faldera,
Og Keiser Joseph han blev ogsaa vre', faldera.

Men Nok jeg haver Eder nu fortalt, faldera,
Jeg kan umuligt skildre Eder Alt, faldera,
Kun Et endnu jeg Eder vil betro, faldera,
Den "smukke Trine" var i Domino, faldera.

Da Klokken den var saadden henved Fem, faldera,
Saa var jeg atter i mit gamle Hjem, faldera,
Jeg havde moret mig galant og godt, faldera,
Endskjøndt jeg "En paa Snuden" havde faa't, faldera.