Peter Spillemand han snappede Fiolen,
Vandred ud i den lysgrønne Skov;
Mens han spilled', tænk saa dansede Solen,
Og Smaafuglene sang Skaberens Lov.
For han spillede paa Violin saa mageløst,
Saa det toned over Mark over Vang.

Kom, I Svende og I Piger, vil I danse,
Skal jeg spille en fejende Dans;
Dans dog ikke saa I glemmer at sanse,
Pas paa Dyden, pas paa Per og paa Hans.
Og den Spillemand, han spillede saa mageløst,
Saa det toned over Mark over Vang.

Knøsen han fik Lov og trak i Søndagstøjet,
Pigen tog han med, til Dansen det gik,
Spillemanden gned Fiolen saa fornøjet,
Mens de unge dansed, saa det havde Skik.
Jo den Spillemand, han spillede saa mageløst,
Saa det toned over Mark over Vang.

Aftnen sænked sig, og Mosekonen brygged',
Fuglen tav, Spillemanden var træt,
Knøsen Pigen kærlig ind til sig trykked',
Mens de Arm i Arm gik ind i Lunden tæt.
Spillemanden havde spillet, aa saa mageløst,
Saa det toned over Mark over Vang.

Morgenrøden lyste ind imellem Løvet
Da to unge gik hjemad fra Dans;
Men den ene af dem var saa bedrøvet,
Øjet havde nu mistet sin Glans.
Spillemanden havde spillet, aa saa mageløst,
Saa det klang over Mark over Vang.