Min ømme Moder misted jeg,
Nu staar jeg lille Pige
Som moderløs paa Livets Vej,
Og Sorgen vil ej vige.
Jeg græd, den Gang hun os forlod,
Vi sørgede saa saare,
Da jeg og Fader ene stod,
Da randt den bitre Taare.

Og nu fra By til By vi gaar
Og gode Folk mig trøster,
Af dem et venligt Ord jeg faar,
Og rundt ved Danmarks Kyster
Vi drage om foruden Hjem,
Men Herren os ledsager,
Og derfor gaar vi trøstig frem,
Han mildner vore Klager.

Jeg synger med min lille Røst
Som Fuglen i det grønne,
Og mange høre det med Lyst,
Og venligt os paaskønne.
De købe tidt af os vor Sang,
De vil os Sorgen lindre,
Og Kummeren paa Livets Gang
Den synes os da mindre.

I kære Børn, som om mig staa,
Tak Gud, I har en Moder,
Som følger tro, mens I er smaa,
Og skærmer sine Poder.
I vide ej, hvor tungt det er,
At staa forladt tilbage;
Gud skærme Eders Moder kær
For Eder alle Dage.