De mærkelige sammenvoxede Tvillinger
fra Siam

De har vel hørt om disse sammenvoxne Mænd,
Som Ærtehalm er de fra Fødselen
Forenet ved et Baand
Af Kjød - med Hver sin Aand,
De maa spadsere sammen Haand i Haand.

Den Ene hedder Chang, den Anden hedder Eng,
Og de maa sove i den samme Seng,
Men hvad der dog især
Er værst, ja see, det er
At de er gift og har en Kone Hver.

Ja, det maa dog være en egen Sort Plaseer
Med disse Koner - ei jeg siger Meer;
Og Børn, det har de faaet,
Hvorledes det er gaaet,
Er Noget, som kun de maa ha'e forstaaet.

De er nu fødte udi Siamesien,
Som ligger lige ved Kinesien,
Og da de fødte var,
Saa kom da deres Fa'er
Og saae paa dem og sa'e blot: Hva' beha'er!

Da de blev ældre, kom en Doktor med sin Kniv
Og vilde skille dem til Tidsfordriv,
Hr. Eng han sagde Ja,
Men Chang han skreg: Hu ha,
Nei, jeg skal ingen Kniv i Livet ha'e.

Saa blev de sammen, men uenige de var,
Ja, engang kom de op at sla'es saagar,
Og Folk de rendte frem
Og vilde skille dem,
Men det lod de nok vær'! - Jo den var slem!

Saa kom, som sjeldent skeer, en Politibetjent
I rette Tid og saae, hvad der var hændt,
Og sa'e: "Gaa Hver sin Vei,
I To, og slaaes blot ei!"
Men lur dem, om de dog gik Hver sin Vei."

Naar Eng ta'er engelsk Salt, maa Chang sgu løbe med,
Jeg ynder nu dog ei slig Enighed,
Og naar saa En af dem
Er bleven drukken, hm,
Saa maa den Anden følge pænt ham hjem.

Nu skal de skjæres over ovre i Paris,
Og saa gaaer Hver til Sit naturligvis,
Det er vel nok til Gavn,
Men bli'er dog vist et Savn,
Gud veed, om de skal her til Kjøbenhavn!

De siamesiske Tvillinger.
Dette mærkværdige Par existerer endnu, og endskjøndt den foranstaaende Sang spøger dermed, er det dog en virkelig Sandhed.
Deres Navne ere Chang og Eng. De ere fødte i Siam og ere nu 60 Aar gamle. Ved deres Fødsel, som vakte Forbauselse i hele Verden, vare de dog hver for sig fuldstændigt udviklede, men dog uopløseligt forbundne idet de vare sammenvoxne ved et Kjødbaand omtrent 11-12 Tommer stort og beliggende lige ved Hjertet. 1829 kom de første Gang til Europa med en engelsk Capitain Bunker, som havde opdaget dem i Siam. De lode sig nu forevise og fortjente derved saameget, at de bleve rige Folk og nedsatte sig i Nordcarolina, hver de kjøbte betydelige Grundeiendomme. De bleve her bekjendte med to smukke Søstre, og disse følte ingen Betænkelighed ved at ægte de to sælsomme Brødre. Atten Børn ere Frugten af dette Ægteskab og hver af Brødrene er Fader til ni.
Allerede for mange Aar siden yttrede Eng Tilbøielighed til at underkaste sig en Operation til Adskillelse, men Chang satte sig bestemt derimod. Nu ere de blevne enige om at skilles, og det efter at de i 5 Aar have været saa fjendske mod hinanden, at de ikke have talt et Ord sammen i al den Tid. Andre ville søge Grunden til deres Ønske om Adskillelse deri, at den ene Broder har været syg og har maattet gjennemgaae en Kur, som i høi Grad har generet den anden. De have været saa uenige, at de vilde duellere, men bleve af Familien forhindrede deri.
Nu ere de komne til Paris for at gjennemgaa Operationen, som alligevel engang maa skee, naar en af dem døer, thi Lægerne mene, at den Enes Død er uafhængig af den Andens. Medens de vente paa Lægen skulle de have udtalt Ønsket om at see Kjøbenhavn - hvorvidt de komme her, vil Tiden vise.