Slaget i Tivoli
den 4de August 1871 imellem Redaktørerne Dr. Rosenberg og Robert Watt

Det er skræk'ligt, naar blandt Franske
Og blandt Tydske der "er Slag",
Intet dog mod naar vi Danske
Ta'er et rigtigt "Kjærnetag".
:,: Strassborg, Sedan, Metz er glemt,
Tivoli, det har dem klemt! :,:

"Tivoli?" - Ja, Gudbevares!
Der jo Kjæmpeslaget stod.
- "Hvordan det?" - Det skal forklares,
Sæt Dem ned blot - værsaagod!! -
:,: Jeg min Lyre stemme vil,
Hør saa blot andægtigt til. :,:

Manden af "den gamle Tunge"
- "Heimdals=Lurens" tro Betjent, -
Og den bolde Watt hin Unge,
- Vort "kankanske Element." -
:,: Det var disse gjæve To,
Som forstyrred Danmarks Ro. :,:

Tidt paa Højhest Watt han svang sig,
Teede sig heel infernalsk,
Sa'e, at Lurens Tone klang ej
Ganske reen - men tidt var falsk.
:,. Og dens "Blæser" skulde da
Litterære Strambux ha! :,:

"Rosenberre", - saadan hed han,-
Tog ej det for god Konfekt,
Han sig skabte som en vred Mand,
Kaldte Watt "en umo'en Knægt!"
:,: - Watt sa'e: "Rosenberg er fejg!"
- "Rosenberre" han sa'e: Nej! :,:

"Riflet Skyts" fik hver til Bladet
Og de kilte lystigt paa.
- Rask det gik; man dem maa lad'et:
Skjælde ud de bravt forstaa.
:,: Rosenberg sa'e: "Watt er fejg!"
Watt paa Fransk sa'e: "Næe! non! Nej!" :,:

"Lod jeg mig en Gran forstyrre
Dengang Meyer ynksomt peeb?
- Løb vel jeg i Ott' og Fyrre,
Dengang det for Danmark kneb?
:,: - Tilstaa frit hvad Du har gjort,
-Har Du inte Haser smurt?" :,:

Under Vægt af denne Salve
"Heimdals Bannermand" blev flad;
Brølte som 10,000 Kalve,
Der en Kniv i Halsen sad:
:,: "Hvis Gnist Ære i Dig boer,
Kom, og tael med mig et Ord!" :,:

Nu den bolde Robert blegned'
Panden svedte Angstens Sved.
I sin Sofa om han segned',
Mens hans Pen de Ord fremgned:
:,: - "Hos à Porta kommer jeg,
Daglig, der Du træffe mig!" :,:

"Inte mødes hos Kondit'ren!"
Mæled Doktor Rosenberg;
Føjed til med Stemmezitren:
- "Korpus-Kæmpe! Aande-Dverg!
:,: Vælg en Plads, der er neutral!" -
Watt sa'e: "Aa, De er jo gal!" :,:

Længe nu vor Doktor jagted'
For at træffe stakkels Watt.
Tidt i Tankerne han slagted
Ham - dog endte det saa brat.
:,: Paa Augusts den fjerde Dag
Var i Tivoli der Slag :,:

Der sad Watt just ved Koncerten,
Saa andægtigt, som kun Faa.
Men med Et han havde "Færten",
Han sprang op, og skreg som saa:
:,: "Jeg vil inte høre meer! - "
- Nu først Rosenberg man seer.

I sin "fulde Majestæt" stod
Han for Watt med Ørneblik;
Nøden, hvori Watt var stedt, lod
Det ej til, ret nær ham gik.
:,: - Aabned' han sit Doktor-Gab,
Raabte: "Gadedreng" og "Flab!" :,: :,:

- Hallen rystes, Hænder løftes,
Ruderne slog Tappenstreg;
Ildblik vexles, Pander kløftes,
Damerne af Rædsel skreg.
:,: Første Slag faldt paa Hr. Watt -
Fløjten gik - hans nye Hat! :,:

Atter gjalded' det i Hallen;
Pillerne, de stod som Siv.
Watt var bleven gal i Skallen,
Og gik Rosenberg paa Liv.
:,: Andet Slag vor Doktor gjaldt,
Og - hans Briller af ham faldt. :,:

Tredie Gang skal man nu gi'et,
Slaget skulde "knuse" Watt! -
Ak! men - saa kom Politiet
Og paa "Kjæmperne" fik fat.
:,: Assistenten sa'e blot: "Stop!" -
Strax saa hørte Slaget op. :,:

Gudskelov, at Ingen blødte
I den drabelige Strid!
Gudskelov, at Ingen mødte
Med "blaa Øjne" fra den Tid!
:,: Gudskelov! heel er vor Skat:
"Rosenberg og Robert Watt."

Tak, I tvende, ædle Helte!
I for Verden tolket har
Hvordan Dansken spænder Bælte
Hvergang "Fejghed" æsker Svar.
:,: Aldrig sige skal "Godnat"
Navnet "Rosenberg & Watt.