Igaar jeg fik min Trøje
Og straks jeg trak den paa,
Det straaled for mit Øje,
Da jeg i Spejlet saae.
Tornystren har jeg prøvet,
Den trykker mig saa smaat,
Men naar jeg først er øvet,
Saa bliver det nok godt.
Min Sabel den er sleben,
Jeg veed, den er krabat,
Jeg veed, hvad jeg er bleven,
Nu er jeg først Soldat.
Tra la, tra la la la, osv.

Men skal jeg Fjenden møde
Og lide Kuld og Tørst,
Og døje ussel Føde,
Saa vil jeg leve først;
Ej leve, som jeg plejer,
Thi det er alt for haardt,
Nej Alting, hvad jeg ejer,
Jeg sætter paa et Kort.
Og havde jeg mig bare
En rigtig Kammerat,
Saa skulde Fanden spare,
Nu er man jo Soldat.
Tra la, tra la la la, osv.

Med Faner Skibet smykkes,
Mens Dampen gør Alarm,
Der favnes og der trykkes,
Højt slaar Soldatens Barm.
En Pige staar der henne
Saa ene mellem Træer,
Hun tør ham ikke kende,
Hun tør ej komme nær.
Men om han ser den Pige,
Om Barmen bli'er ham trang,
Se det kan Ingen sige,
Man hører kun hans Sang.
Tra la, tra la la la, osv.