Ditlumdeja
Jeg var en simpel Bondepige,
Ditlumdeja, ditlumdej,
Min Fa'er han var ej af de Rige,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Røden Guld har han ikke baaret,
Men alt det Røde fik jeg i Haaret,
En rød Paryk blev mig beskaaret.
Ditlumdeja, ditlumdej.
Og alle Egnens Piger grined,
Ditlumdeja, ditlumdej.
De sa'e: "Ja, du er svært forfinet,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Du er jo rød som en Ræv i Ho'det,
Og Falskhed stikker dig vist "i Blodet".
Jeg græd og tav og tog imod 'et,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Og alle Karlene derhjemme,
Ditlumdeja, ditlumdej.
De sa'e: "Nej hille dog den Slemme,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Du er jo vreden og du er sveden,
Du har vist været for nær ved Heden.
Hold Ild paa Essen hist hos Smeden.
Ditlumdeja, ditlumdej.
Og de blev gift og de fik Gaarde,
Ditlumdeja, ditlumdej,
Mig vilde Ingen af dem kaare,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Og ja, de vendtes og de skændtes,
Og lidt Utroskab ogsaa hændtes,
Skøndt deres Haar til Rødt ej vendtes,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Og Grevens Søn han kom til Byen,
Ditlumdeja, ditlumdej,
Han laa som Officer i Fyen,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Straks, da han saae mig, han til mig sagde:
"Dit røde Haar skal de ej foragte,
Som du fra Fødslen med dig bragte,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Da de har ladet sig staa ene,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Saa ta'r jeg dig, for jeg skal mene,
Ditlumdeja, ditlumdej.
At naar de Fæ ej dit Haar tør røre,
Saa kan jeg rolig af Byen køre,
Thi Ingen vil dig saa forføre,
Ditlumdeja, ditlumdej.
For jeg er skinsyg, skal jeg sige,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Og derfor vil jeg ha' en Pige,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Som jeg kan ha' for mig selv, en ærlig!"
Ja tænk, han elsker mig saa gefærlig,
At jeg er ham hel uundværlig,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Min Officeer er af de klejne,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Men det vil jeg slet ikke regne,
Ditlumdeja, ditlumdej.
For jeg er stor nok for To for Resten,
Og han har sagt, han vil hente Præsten,
Og føre mig til Bryllupsfesten,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Naar saa en Gang han bliver Greve,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Saa skal I se, hvor vi skal leve,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Det røde Haar skjules af Moneten,
Og jeg ser naadig ud af Kareten
Til dem, der vilde gi' mig Beten,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Ja ser I, Godtfolk, saadan gaar'et,
Ditlumdeja, ditlumdej.
Det kommer ikke an paa Haaret,
Ditlumdeja, ditlumdej.
I gjorde Nar, men I skal nok finde,
At mens I sidder i Armod inde,
Blev røde Ane til Grevinde,
Ditlumdeja, ditlumdej.