København, du glade By,
Dine børn staar svært i Ry,
De gaar paa med flade Ben og hævet Bryst;
Er Moralen ikke go',
Særlig den paa Vesterbro,
Stemmer vi dog i med høj og kraftig Røst:
Syng, du glade Københavner,
Syng mens du har Livet kært!
Her er Fut og her er Sprut,
Sjov for hver en lystig Gut,
Syng og lad Humøret aldrig gaa kaput.

Du har Tivoli hver Stund,
Og du har Charlottenlund,
Du har Cirkus, National og Boulevard,
Du har Georg Lumbye her,
Du har Figaro, la' vær'
Med at klynke, - ellers er du sgu en Nar.
Syng, du glade Københavner,
Syng, syng, syng og syng igen.
Du har søde Pigebørn,
Du kan trække med en Bjørn,
Og i Natkaféen ta'r du sidste Tørn.

Du har Sjov i Frelsens Hær,
Du har Nattemissionær,
Du har Sporvogn, du har Snese af Musæer.
Du har Travløb, du har Sport,
Du har Cykler og Rekord,
Og du har Revy'r, det more En og Hver.
Syng, du glade Københavner,
Syng, syng, syng og syng igen;
Du har Slagsmaal og Duel,
Her er Liv og her er Spræl,
Hvordan kan du saa forlange mere, vel!