Mens Lampen spreder sit hvide Skin,
Og Alt i Huset er roligt,
Jeg sidder og skriver med tænksomt Sind,
Du kommer og lægger din Kind til min,
Og hvisker Godnat fortroligt.
Godnat, du min kære, min elskede Viv,
Min fagre, min duftende Rose,
Og du, min Pusling, mit Alt, mit Liv,
Min Øjesten og mit Tidsfordriv,
Sov sødt, du Knop paa min Rose!

Jeg kysser hans Bryst og hans Mund og hans Arm,
Hans smaabitte buttede Hænder,
Jeg skælver af Glæde, mens tryg ved din Barm
Han slumrrnde hviler - jeg gør dog en Larm,
Du hvisker og smilende skænder.
Du lægger ham varsomt paa Puderne ned,
Og vugger med yndige Lader
Den blomstende Dreng i en Søvn saa sød
Og nynner, - hvi blev jeg med et saa blød?
Du nynner en Sang af hans Fader.