En lille Sangfugl sad en Gang
Og sang i Skoven tæt;
Den havde sunget Dagen lang,
Men var endnu ej træt.
Den sat sig i det største Træ,
Som udi Skoven fandt's,
Thi Solen gik just ned i Læ,
Den vilde se dens Glans.

Der er i Skoven mørke Vraar,
Hvor Træer vokse tæt,
Og Jæg'ren med sin Bøsse gaar,
Og sigter snildt og ret.
Han staar paa Lur, han staar bag Læ,
Han ser sig tavs omkring,
Han ser til Skovens høj'ste Træ,
Og sniger sig omkring.

Men lille Sangfugl kvidred glad
I Sommeraftnen klar,
I Sangen ligesom den bad
Til Gud, saa god han var.
Den sang, og drømte ikke om,
Hvor langt dens Stemme lød,
Til Skyttens sikre Kugle kom
Og Sangeren var død.

Hvi græder du? nej, denne Gang
Ej Taarer fældes bør,
Thi den, som dør i Sol og Sang,
Han lever, skøndt han dør.
At dø en saadan Aftenstund,
Som denne, mild og klar
Med Sol i Øje, Sang i Mund,
Ak, Fuglen lyk'lig var.