"Storkereden" er et Vandspring i vor gode By,
Og vi fik det skit=, ja skit=, skitseret her paa ny,
Aa, det møj=, det møj=, det mø'j, det møjsomt springer.

Politiet fanger der hver Aften i sit Næt
Mange Guld=, ja Guldfisk til den offentlige Ret,
Blandt de fæ=, de fæ=, de fæ=, de fæle Bøller.

Sommetider springer det blodrødt med Anilin,
Sommetider gaar der Torsk i, det er evig Grin,
De er føj=, ja føj=, ja føj=, ja føjelige.

Der omkring er Træk=, ja Trækvind hver en Aftenstund,
Der en Pige fik et barn=, et barnlig dumt Paafund,
For hun gik, hun gik, hun gik nok ud i Vandet.

Og Cyklisterne de kør=, de kører rundt i Fart,
At de tør=, de tørster efter Hæder, det er klart,
Men de faar en Køn=, en Kønrøgssnaps af Springet.

Folk de gør, de gør i Vandet al Slags Plaskeri,
Og en Masse Gæs=, ja Gæster roder om deri,
Aa, den stak=, den stak=, den stakkels Storkerede.

Der er sket et mor=, et mor=, et morderlig Halløj,
Underligt at Storkene fra Pinden ikke fløj
Saa fik vi kun Frø=, kun Frø=, kun Frør tilbage.

Folk faar Ris=, ja Ris=, ja Rises pæne Natkafé
Kønt i Udsigt, naar de Storkespringet ville se.
Vand=, og Storkespring, o hvilke pæne Sager.

Der er Muske=, Muske=, Muskedonnere i Top,
Frøerne de spytte, spytte, Vand ud i Galop,
Folk gaar paa i trav=, i trav=, i travl Beskuen.

Der gaar Aal, Aal, Aal i Springet somme Nætter, ak,
Flere Torsk er set at staa ved Randene, jo Tak,
De fik Klø=, ja Klø=, ja Kløver Ti i Synet.

Og en ko=, en ko=, en koloreret Negerdreng
Stak de ned, ja ned, ja ned i Storkenes Bassæng,
Men Kuløren holdt sig godt, for den var ægte.

Kære Børn, - passér, lad Storkene om Natten staa,
Man kan tidsnok gaa i Vandet, det saa tidt vi saae;
Smid ej Ski=, ej Ski=, ej Skillinger i Vandet,