Ruslands Kejser
Nu flyver Sorgens Engel over Lande
Med Dødens Budskab til den fjerne Vraa,
Dens mørke Vinge svæver over Strande
For ned som Lyn i Hjerterne at slaa.
Den kommer fra det store Kejserrige,
Hvor de ved Alexanders Baare staa,
Og Taaren rinder, medens Bønner stige,
At han til Himlens Glæde maa indgaa.
Vi saae ham tidt, i Danmark var hans Glæde,
Her hented han sin væne Hjertebrud,
Hun, som nu uden ham skal Vejen træde,
Som nu med Taarer ser i Verden ud.
Her var han glad - her nød han Hvilens Stunde,
Og her var Fred, som ej var i hans Hjem,
Han elsked vore Bælter, vore Sunde,
Og gik iblandt os jævn og ligefrem.
Stærk som en Kæmpe=Eg han stod i Verden,
Men sank dog ned midt i sin Manddoms Tid,
Han elsked Freden, og hans hele Færden
Var det at forebygge Kiv og Strid.
Et Ord af ham - straks vilde Verden skikke
Til blodigt Krigstog Millioner ud
At gaa i Døden. Men han nævnte ikke
Det Ufreds Ord - kun Fred var i hans Bud.
Og dog var han i Faren fast og hærdet,
Omkring ham sneg sig Fjendskab, Had og Død,
Han stod mod Rænkerne saa uforfærdet,
Og tidt igennem Mørkets Slør han brød.
Nu hviler han paa Baaren kold og stille,
Som Støtter staa de tavse Vagter der,
Dog ej tilbage de ham kalde vilde,
Han vundet har den Fred, som var ham kær.
Skøndt Hersker over Verdens største Rige,
Var dog hans Sind saa barnligt og saa glad,
Med Børn han legede som deres Lige,
Naar han var borte fra den store Stad.
I Rusland var han Magtens Gud paa Jorden,
I Fredensborg var han den jævne Mand;
Vi hilste ham saa glad, naar Skytsets Torden
Forkyndte os, at Czaren steg i Land.
Nu er det Slut - hans kære Kejserinde
Stod trofast hos ham til hans sidste Stund,
Hun var hans Alt, hans Hjertes bly Veninde,
Han hented altid Trøst af hendes Mund.
Hans Børn nu tage Magtens Spir i Eje,
Men vi vil savne ham og Dagmar her,
Naar de til Sommer ikke, som de pleje,
Kan færdes her, hvor vi dem havde kær.
Kejser Alexander III af Rusland
var født den 10de Marts 1845 som 2den Søn af den den 13de Marts 1881 af Nihilisterne myrdede Kejser Alexander II, hvis Gemalinde var død Aaret forud af Underlivskræft. Den ældste Søn Storfyrst=Tronfølgeren, der var forlovet med den danske Prinsesse Dagmar, afgik tidlig ved Døden, fjernt fra sit Hjem, og nu indtraadte den 2den Søn Alexander som Tronfølger, formælede sig den 9de November 1866 med Prinsesse Dagmar, og besteg den russiske Trone efter sin Fader. Kejser Alexander III førte med sin Kejserinde, som nu blev kaldet Marie Feodorowna, et lykkeligt Familieliv med deres fem Børn: Nicolaj (den nuværende Kejser Nicolaj II), Georg, Michail, Xenia og Olga, men de mange snigmorderske Attentater, som de fra Nihilisterne bleve Genstand for, og som bleve mere og mere nærgaaende forbitrede Kejserfamiliens Liv, og hverken Galger, Forvisning, Pinsler eller Bevogtning formaaede at tilintetgøre de hemmelige Fjenders Bestræbelser. Dertil kom, at Kejseren, der var et godt og mildt dømmende Menneske, ikke, trods sit ihærdige Arbejde, var i Stand til altid at kontrollere Embedsmændenes Overgreb. Kejseren arbejdede saa strængt for sine Undersætters Vel, at han ved sine natlige Anstrængelser ved Skrivebordet brugte sin Livskraft. Han underskrev aldrig et Dokument, førend han personlig havde gjort sig nøje bekendt med dets Indhold. Men saa kom Attentatet ved Borki, hvor Kejsertoget blev bragt ud af Skinnerne og Kejserens Livkusk dræbt og den høje Familie kun ved et Mirakel undgik Døden. Senere det ulykkelige Attentat ved Storfyrstinde Xenias Bryllupsrejse, idet Vognen ved en Bro blev slynget mod Pillerne, og Storfyrstinden vistnok aldrig ret forvinder Følgerne af de Beskadigelser, hun fik, og nu Storfyrst Georgs haabløse Tuberkulose=Sygdom. Alt dette maa have tæret paa Kejserparrets Livskraft. Kejserens Dødssygdom var Nyrelidelse; han holdt sig oprejst til det Sidste, men da det gik over til Lungebetændelse, brast hans Livstraad, og han døde d. 1 Novbr. Kl. 3 Eftm. stille og rolig, omgiven af hele sin Familie. Kejserinden var hos den Døende til det Sidste. Straks efter tog Familien Afsked med det afsjælede Legeme, og Kejserflaget hejsedes paa halv Stang.