Hvis jeg i Lotteriet kunde
Faae Fingre i en god Gevinst,
Saa blev der aldrig tørre Munde,
Og her i Stuen allermindst.
Men dem, der led især af Tørst,
Dem skjænkede jeg allerførst
En Trallalalala,
En dygtig Taar.

En Ranke slynged jeg om Panden
Og gav mig Navn af Glædens Drot;
Hvert Hængehoved gav jeg Fanden,
Naar blot jeg kunde leve flot;
Tog Borgerskab som Dest'lateur,
Gav Hver, som led af slet Humeur
En Trallalalala,
En dygtig Snaps.

Jeg indbød alle Byens Præster,
De Folk forstaae at leve godt;
Hver Haandværkssvend blev gjort til Mester
Og fik sit Værksted i et Slot;
Af Koner tog jeg en Portion: -
Jeg troer, jeg gav mig til Mormon;
Thi Trallalalala,
De drikke godt.

Jeg satte ind i Kongenshave
En Tønde, fyldt med Rhinskviin blot;
Og Havens Springvand lod jeg lave
Til baiersk Øl og andet Godt;
Hver Morgen, dersom det gik an,
Jeg skjænkede hver Rigsdagsmand
En Trallalalala,
En Frokost=Snaps.

Hvem, som af Drik blev rød paa Næsen,
Fik Præmie for "ædel Daad",
Jeg skaffed af alt Fattigvæsen
Og Borgermestere og Raad,
Men hver en Magistrats=Person,
Han skulde have i Pension
En Trallalalala,
En dygtig Snaps.

Nu veed jeg ikke, om De finder,
At Pengene blev nyttigt brugt;
Men indtil den Dag, da jeg vinder,
Med Mindre vil vi nøies smukt.
Vor Skaal i Aften tømme vi
For Glæde og for Selskab i
Et Trallalalala
Et godt Glas Punch.