Landsoldaten
Ved Bau der slog en Kugle mig et Hul, Faldera,
Men den gik bare i Chakoens Pul, Faldera,
I Sundeved en anden slog sig flad, Faldera,
:,: Paa Klingen af min Sidekammerad, Faldera. :,:
Et Sabelhug jeg fik i min Kaskjet,
Jeg fik en lille Rift af Bajonet,
I venstre Haand jeg fik et lille Saar,
En Kugle streifed ganske nær mit Laar.
Min Næse sad vist Tyskerne ivejen,
Men holdt sig, trods en heftig Kugleregn,
Den blødte vel en Gang ved Bombeskrald,
Men er endnu den Dag lidt skæv og smal.
En Kugle gik i Lommen paa min Vest,
En anden gav en Medaljon sin Rest,
Min Øreflip blev næsten reven a',
Til Gjengjeld gav jeg Fyren en "Godda'."
Ved Oversø jeg gik i Mosevand.
En Kugle rev i Farten af en Tand,
En anden ramte Knæet, ikke slemt,
I Støvleskaftet sad den lidt beklemt.
I Aarhus trode jeg det var forbi,
For Kuglerne de sang en Melodi,
Saa jeg blev næsten døv af alt det Knald,
Men dog jeg undgik Byens Hospital
Dog gik det altid fremad, med Humør,
Og Prygl vi gav som ingensinde før,
Til Storm og Angreb var vi straks parat,
Vi muntert sang "den tapre Landsoldat."
Dog ramte Skjæbnen mig tilvisse, ja!
Mit ene Frakkeskjød blev revet a',
Mit gamle Uhr slap heller ikke let,
For det fik en paa Kassen nok saa net.
En Flaske i min Lomme gik i Kvas,
En Smule Rift jeg fik af sammes Glas,
Og Piben med Tobak gik samme Vei,
Men rask og rørig blev dog altid jeg.