Da jeg var lille, kneb det tidt for Mo'r,
Thi hun sad Enke med os fire Poder;
Og vi fik ikke Lammesteg, nej tro mit Ord,
Vi sulted mange Gange efter Noder.
Til Middag gumled vi en tør Beskøjt,
Højst med lidt Madfedt, det var lovlig drøjt;
Men kom blot nu - nu er vi af de Fine:
Vi smører paa af Svendborg's Margarine.

Ja i hvert fattigt Hjem var Kosten tør,
Thi Smør var dyrt og ikke at opdrive,
Nu ser man hver Dag, hvor de glade Koner smør',
Ja det kan hænd's, de bruger deres Knive.
De smører ikke gammelt Svinefedt,
Nej, vi er meget bedre vant, Hr. Schmidt.
Vi smører tykt, og med en sikker Mine,
Thi vi smør' paa af Svendborg's Margarine.

Forleden kneb det - jeg holdt Fødselsdag,
Til Aften ventede jeg et Par Venner;
Min Mønt var tynd - det er nu saa sin egen Sag,
At være Guldfisk, - hør dog, hvad der hænder:
Det dyre Smør mig skræmmed - tænk da blev
Just ind paa Bordet til mig lagt et Brev,
Jeg brød og læste med fornøjet Mine:
Forlang blot altid Svendborg's Margarine.

Jeg skulde giftes - Line trængte paa;
Hun sagde: Hvorfor gifter vi os ikke?
To lever billig godt som En - hvad er det saa?
Hvorfor paa Fremtid se med mørke Blikke?
Jeg svared: Søde Ven, mon vi det tør?
Husk, alting stiger - husk det dyre Smør!
Tørt Brød og Kærlighed er smaat! - men Line
Hun sa'e: Vi klarer os med Margarine.

I en Kafé var Maden billig, ja,
Men saa var der en Gæst, som var hel stikken,
Han sa'e: Hvor faar I ellers stadig Smørret fra,
Jeg tror, det er fra Margarinfabriken!
Han meldte Manden - Sagen kom for Ret,
Men Dommeren var dannet og honnet,
Han sa'e: Lad Manden være, - Død og Pine!
Han har s'gu Lov at bruge Margarine.

I Mælkestuen listed Nissen ind
Og hviskede til Gaardmandskonen stille:
Nu kniber det - jeg er saa arrig i mit Sind,
For jeg er bange, det gaar Gaarden ilde.
"Hvorfor dog det?" udbryder Konen angst;
"Jo," svarer Nissen, "hvem der nu gør Fangst,
Og dem, der af hvert Mejeri vil grine,
Er dem, der sælger Svendborg's Margarine."

Hurra for ham, der Magarin opfandt,
Ham vil jeg til min sidste Time rose;
Nu er vi sikrede imod at faa forsandt
Af syge Køers Smør Tuberkulose.
Lad hvem der vil kun tyre daarligt Smør,
Jeg letter dristig paa min Hat og spør':
Hvorledes sparer simple Folk og Fine?
Svar: Ved at bruge Svendborg's Margarine!