Du er riig, Du er deilig, o Syd,
Som en yppig og ung Elskerinde
Dine Arme mig fyrigt omvinde,
Og hver Yndighed tilraaber Nyd!
Du har Alt hvad der fængsler min Sands!
Fra dit Bryst udgaae smeltende Toner,
:,: Trindt Naturen har opreist dig Throner,
Og dig Kunsten har ofret sin Krands. :,:

Du er riig, og jeg veed det, kun arm
Imod dig er min Moder derhjemme,
Men kan derfor min Moder jeg glemme,
Der har vugget mig ømt ved sin Barm?
Er hun fattig, saa trænger hun jo
Desto meer til vor Omhu og Varme,
:,: Hun, som løfted os paa sine Arme,
Og os fostred med moderlig Tro. :,:

Over Havet, hvis blaanende Speil
Hver en Skjønhed gi'er dobbelt tilbage,
Mine Længsler til hende mig drage,
Hos min Moder jeg seer ingen Feil.
Hendes Smiil gjør mig modig og kjæk,
Hendes Navn faaer mit Blod til at banke,
:,: Overalt for min Sjæl, for min Tanke,
Staa de kjære, de hellige Træk. :,:

Dansk i Sindet mit Hjem jeg forlod,
Dansk i Sindet jeg vender tilbage,
Med en Skat for de kommende Dage
Og med usvækket Styrke og Mod.
Lad mig vie min Kraft dig som Mand:
Lad mig haabe i Tiden at flette
:,: Blot et Blad, som man ei vil forgjette,
I din Krands, o mit Fædreneland. :,: