Med gunstig Vind det Skib fra Øen letted,
En lystig Opsang lød fra Skibets Dæk,
Af lange Hvile var de Sømænd trætted,
Og fra den Ø de gjerne vilde væk.
For Havari de længe havde dvælet,
Omringet af de Vildes glubske Blik;
Nu var der repareret - og besjælet
Af Liv og Mod de hen til Hjemmet gik.

Det var en Morgenstund og smuk var Søen,
Saa blaa og stille som en yndig Drøm,
snart tabte de af Sigte Strandings=Øen,
Hver tænkte paa sin Brud og Mage øm.
Da Natten sænkede sin mørke Skygge
Med Ro og Fred de ned til Køien gik,
Og drømte kun om Gjensyns glade Lykke,
Kun Vagten vaagede, som det var Skik.

Da Morgen kom og Alle skulde vækkes,
Da savnedes en Mand og fandtes ei,
Hans Kammerater stirre og forskrækkes,
Han borte var, men hvor? - ad hvilken Vei,
Man søgte og man kaldte uden Nytte,
Og Echo svarte kun med tomme Ord.
Da aned man, han var et Dødens Bytte.
Og troede han var falden overbord.

De næste Nætter gik og Alt var stille,
Kun Hunden tudede og varsled Død,
Den fjerde Morgen var det atter ilde.
Da Morgensolen farved Himlen rød,
Da manglede igjen en Mand paa Skibet,
Og atter En forsvandt den næste Nat.
Nu blev man angst og Haabet blev opgivet,
Man troede Djævlen sad ved Skibets Rat.

Saa gik der atter nogle tunge Dage,
Den fjerde Mand forsvandt da uden Spor,
Da saae man Capitainen Dolken drage:
"Nei, holdt! Det er ei rigtigt her ombord,
Her er en Morder; Jack! han kaldte Hunden,
Søg efter - og han løsnede dens Baand,
Thi hidtil havde den jo været bunden,
Nu fandt den snart den morderiske Haand.

I Lasten foer den ned - den høres tude,
Strax styrter Alle efter den derned.
O Vee! To Vilde i den stakkels Skude!
Dem var det, som forstyrrede dens Fred.
Som rasende dem Hunden overfalder,
Og Skibets Mandskab stod den troligt bi,
De fange to, man dog forgjæves kalder
De deres Kammeraters arme Lig.

Blandt Knokler sad de græsselige Vilde,
De havde listet dem en Nat ombord,
For deres kannibalske Sult at stille,
Som vilde Dyr de imod Alle foer.
Forsvarligt bundne nu de Tvende bleve,
Dog snart som Straf jo Døden naaede dem,
Dem var det bedst ei mere her at leve,
Og Skibet velbeholdent naaede hjem.

Beretning.
Briggen "Eight", Kapt. Smith, blev paa en Reise i Sydhavet overfalden af et skrækkeligt Uveir, som ødelagde Skibet, saa at endog Compasset gik tabt, og Skibet aldeles forslaaet fra sin Cours. Efter utrolige Lidelser landede man paa Vraget ved en ubekjendt Ø, hvor Indbyggerne vare aldeles vilde og paa Stranden fandtes mange Menneskebeen. Efter kort Tids Forløb kom man til den Erkjendelse, at man var kommen mellem Menneskeædere, og en Mand, som vovede sig ind i Landet, blev ihjelslagen og opædt. Paa nogen Forbindelse med disse Mennesker var ikke at tænke, og da Kapt. Smith vilde reparere Skibet ved Øen, maatte man gjøre formelige Krigstog og med Magt skaffe sig Levnetsmidler, bestaaende af Sviin og Brødfrugter. Da de Vilde ikke med Magt kunde komme nogen Vei, toge de deres Tilflugt til List og vilde om Natten overrumple Europæerne. Men deels var Vagten aarvaagen og deels var Skibshunden deres værste Fjende, thi den kunde lugte dem paa lang Afstand og førte paa egen Haand Krig med dem, uden at de formaaede at fange eller dræbe den. Følgen heraf var, at den flere Gange i Skibets Nærhed bed Struberne over paa de Vilde eller flaaede hele Stykker Kjød af deres Legemer, saa at man fandt dem livløse om Morgenen, og flere Gange bed de Vilde i Græsset for Mandskabets Kugler; thi heldigviis var Krudtforraadet reddet.
Efter en Maaneds Forløb var Skibet saavidt repareret at Capt. Smith troede at kunne vove et Forsøg paa at komme bort og søge en civiliseret Havn. Samme Dag som var bestemt til Afreisen, havde de Vilde udtænkt en List. En Vild og hans Kone vare ved at oversmøre deres Legemer med Tjære saa heldige at skuffe Hundens Vagtsomhed, og de slap ombord, men Jack begyndte at tude, og de maatte skjule sig i Lasten, indtil de atter kunde sætte sig i Forbindelse med deres Kammerater i Land. Uden at ane Skibets forestaaende Afreise bleve de ombord og laae skjulte i Lasten, da Briggen forlod Øen. Men om Natten listede de sig hen til Skibskokkens Køie, dræbte ham i Stilhed uden at Nogen anede det, slæbte ham ned i Lasten og fortærede ham i 4 Dage. Med største Forundring savnedes Kokken, og man troede, at han om Natten var gaaet i et naturligt Ærinde op og var falden overbord. Men Forundringen steeg, da de 2 næste Mand savnedes og Mandskabet begyndte at see mistænkeligt til hverandre, da man troede at have en Morder iblandt sig. Hunden stod bunden paa Dækken, men tudede Dag og Nat, og man var allerede betænkt paa at kaste den overbord som gal, da den fjerde Mand savnedes. Nu blev Capitainen rasende og i Tillid til Hundens Klogskab slap han med det Samme den løs, før at den kunde spore Morderen og med det Samme drog han sin Dolk, for strax at dræbe denne. Hunden ilede ned i Lasten og hele Mandskabet efter. Snart mærkede man, at den havde dømt rigtigt. Den anholdt Nogen dernede, og da der kom Lys, saa man med Forfærdelse 2 Vilde, en Mand og en Qvinde, den Første en Høvding. Qvinden forsvarede sig ligesaa glubsk som Manden med deres korte Knive, men Hunden generede dem, og efterat flere vare saarede, bleve de overmandede og bundne. Man fandt Knoklerne af 3 Mennesker, men den Fjerde var halvt fortæret, og en skrækkelig Stank af de Dødes Indvolde opfyldte Lastrummet. Kapitainen lod strax Mandspersonen tildele 200 Pidskeslag af 4 forskjellige Matroser, men den Vilde udstod Straffen med stoisk Ligegyldighed og loe haanende til sine Bødler. Derefter bleve de bagbundne for at afleveres til en europæisk Magt og Vagt sat ved dem. Den næste Nat havde Manden befriet sig fra sine Baand og faldt over en Matros for at qvæle ham. Hunden foer atter til og sønderrev den Vilde skrækkeligt, saa Kjødet formeligt hang i Laser paa ham, og da nu Qvinden ogsaa var bleven løs og Mandskabet kom til, bleve de sønderhuggede og deres Legemer kastede overbord. Men paa den vagthavende Matros var Halsen vreden af Led af Høvdingen og han døde. Nu blev der roligt paa Skibet, da man havde efterseet alle Kroge, og efter 14 Dages Forløb mødte den en hollandsk Fregat, som optog dem. I Batavia, hvor hen de kom efter en Maaneds Seilads, aflagde Capitain Smith til Øvrigheden en fuldstændig Beretning om hele Tildragelsen.