Fra Plymouth glade de seiled
Med gunstigt Veir og Vind,
Den stolte Damper sig speiled,
Og Alle var glade i Sind.
Dog snart foer Stormen med Vælde
Hen ad den lumske Sø,
Kun Sorg vi nu kunne melde,
Saamange der maatte dø.

I Havets Brusen og Larmen
To Dage kjæmpede de,
Den tredie trættedes Armen,
Der blev stor Jammer og Vee.
Og Forstang, Bramraa og Klyver
Af Stormen førtes bort,
Alt stærkere Skibet dyver,
Men Veiret var lige haardt.

Nu vendte Skibet dog atter,
Ad Plymouth gaaer det igjen,
Vist Ingen den Jammer fatter,
Som skete paa Damperen.
En Bølge brød gjennem Lugen
Og slukkede Ilden ud,
Det var alt henad i Ugen,
Man stolede dog paa Gud.

Saa Redningsbaaden de miste,
Og Skibets Luger gik bort,
Ei Raad og Hjælp de nu vidste,
Og Tiden var nu kun kort.
Da saae de Skibet at synke,
Alt meer og meer hver Stund,
De Svage begyndte at klynke,
De Modige stræbte kun.

Kun Faa sig redded af Nøden,
Alt i en skrøbelig Baad,
De Fleste i Havet fandt Døden,
Og fik der en Grav saa vaad.
De Nitten da reddede bleve
Med stor Besværlighed,
Skjøndt om paa Havet de dreve
Og gruelig Møie led.

Nu hvile de Alle i Havet,
Og skue ei Hjemmet meer,
Mand, Hustru, Børn blev begravet,
De Lyset ei mere seer.
Fra Hjemmet glade de droge,
Fred over de Armes Been,
Brat over dem Bølgerne sloge,
Det er deres Mindesteen.

Dampskibet "Londons" Undergang.
Atter et frygteligt Offer har Januarstormen krævet. Med 270 Mennesker ombord er Dampskibet "London" gaaet under i aaben Sø. Kun 19 Personer (16 af Mandskabet og 3 Passagerer) ere reddede af den italienske Barke "Marianople" og bragte iland i Falmouth. Skibet tilhører Firmaet Money Wigram & Søn, og var paa Farten fra London til Melbourne i Australien. Af en kort telegraphisk Beretning fra Plymouth, af den reddede første Ingeniør, John Greenbil, veed man hidtil Følgende: Vi forlode den 6te Januar Plymouth, hvor Damperen havde lagt til. Den 7de og 8de Jan. Storm og Regn. Den 9de mistede vi Klyverbom, Forstang, Bramstangen og Stormbramstangen og senere i den stærke Storm Bagbords=Redningsbaaden. Den 10de om Morgenen vendte Skibet for at gaae tilbage til Plymouth. Næsten paa samme Tid skyllede en svær Sø Styrbords=Redningsbaaden overbord og splintrede Styrbordskutteren. Om Middagen foer vi gjennem heftige Bølger, som bortreve Maskinrummets Luger saa at Vandet trængte ind og slukkede Ilden. Passagererne øste Vandet ud af Skibet med Spande. Den 11te Januar tiltog Stormen, svære Krydsbølger brøde sig over Skibet. Hele Morgenen anstrængte Alle, der vare arbeidsdygtige sig, for at stoppe Lækken i Maskinrums Lugen, men forgjæves. Kl. 4 Morgen bleve 4 af Krydsportene slagne ind; man forsøgte at stoppe dem; det var umuligt. Kl. 10 Formiddag satte vi Styrbords=Pinassen ud; den sank. Kl. 1 Middag kunde vi mærke, at Skibet lidt efter lidt sank, det var allerede i Vand til Hoved=Mastkjæderne. Kl. 2 forlode de 19 Mand Skibet i Bagbords=Kutteren (de 3 Ingeniører, 3 Passagerer og Resten Skibspersonalet og menige Folk. Neppe fem Minutter efter saae vi Skibet gaae under, først Speilet, med omtrent 270 Mennesker ombord, om hvilke det er at antage, at de Alle ere omkomne. Da vi stødte frabords bleve endnu to andre Baade gjort klare, men for seent. De Reddede bleve, efterat have døiet usigeligt og drevet i 20 Timer om paa Havet og engang ligeved at synke, da Baaden fyldtes med Vand, reddede af Kapitain Carasa paa "Marianople" og modtagne med stor Venlighed. Damperens Pumper vare til sidste Øieblik i fuld Virksomhed. Om Kapitainen veed man Intet, saa at han vel ogsaa er omkommen. Passagererne vare for største Delen Udvandrere.