Slesvig, vort elskede omstridte Land!
Du som saa haardt bliver tynget af Aaget,
Ej fra dit Moderland vristes du kan;
Thi du er bundet ved Hjertet og Sproget.
Brødre, hold ud, hold tappert ud,
Stol paa vor Sag, men dog først paa Gud.
Slesvig, Slesvig, omstridte Land.

End er vor Trøst paa vor jernhaarde Vej,
Dejlige Haab, som dog aldrig kan slukkes:
Det, at vort Broderbaand bryder man ej,
Det, at ej Moderens Hjerte kan lukkes,
Dette, at en Gang i salige Lyst
Barnet faar udgrædt ved Moders Bryst.
Slesvig, Slesvig, omstridte Land.

Omstridte er vi, dog enige i,
Dankongen vi som vor Fyrste vil kalde!
Elskede Drot, med hver Dansk staa os bi!
Alle med dig vi vil staa eller falde!
Hvad der end sker, vi vil holde Stand,
Aldrig vi svigte vor Drot og Land,
Slesvig, Slesvig, elskede Navn.