Hvordan det senere gik
Mathias

Visen her er om Mathis,
Han blev gift naturligvis,
Hu Mathis!
Konen hun har skæve Ben,
Skinkeærmer, den er ren,
Sikken En.
Aa Mathias, aa Mathias,
Han er kommen slemt deran,
For hver Gang han ta'r en Pæ'l,
Gi'r hun ham en Lussing fæl,
Stakkels Sjæl, stakkels Sjæl.

Naar Mathis er bleven fuld,
Skupper Kællingen ham omkuld,
Straks omkuld.
Ta'r i Lommen justement
Hvad ved Stranden han har tjent,
Det er pænt.
Aa Mathias, aa Mathias,
To blaa Øjne faar han tidt,
Konen hun kan ha' hans Kram,
Stadigvæk hun banker ham,
Ja saa Skam, ja saa Skam.

Konen sælger Frugt saa sød,
Hendes Næse er nu rød,
Kobberrød.
Hvad hun tjener, gi'r hun hen
Til en Jon, en gammel Ven,
Ja samæn.
Aa Mathias, aa Mathias,
Hvorfor lod du Anna dø!
Nu er du levert, min Skat,
Færdig som en dronet Kat,
Dronet Kat, dronet Kat.

Han maa sidde i en Krog
Som et andet usselt Skrog,
Usselt Drog.
Og han sukker tidt: Nu har
Jeg knapt til en Snaps saagar,
En Cigar.
Aa Mathias, aa Mathias,
Det var slemt, du Anna snød,
Tørsten den er rædsom grum,
Men se, for Dilerium
Slipper du, slipper du!

Kære Venner, Afholds Pris
Synger nu vor Ven Mathis,
Ja Mathis.
Konen med de skæve Ben
Har et Hjerte som en Sten,
Møllesten.
Aa Mathias, aa Mathias,
Hun vil drikke alting selv.
Tør dit Øje nu, Mathis,
Tørst til Straf, du gamle Gris,
Gamle Gris, gamle Gris.