Som Drot paa Himlen troner
Den gyldne Sommersol,
Højt Folkesangen toner,
Og Glædens lyse Pol
Sin Straaleglands udbreder,
Det er vor Friheds Dag,
Som rundt i Danmark spreder
Sit folderige Flag.

Vor Frihed blev os skænket
Just i den lyse Vaar,
Det Folk, som før var lænket
Nu stærk ved Frihed staar.
Fra Ung og Gammel lyder
Jo Jubelraab i Dag,
Og frem bag Skyen bryder
Med Sejr den gode Sag.

Højt Dannebrog vi svinge,
Mens tæt i Rad vi gaa,
Og let paa Toners Vinge
Vort Frihedsraab skal naa
Til fjerne, fjerne Kyster,
Hvor Trældom endnu bor;
Saa det de Arme trøster
Med Haab om Friheds Ord.

Lad end Partier stride
Om Lov og Paragraf,
Hver Dansk dog Et bør vide:
Kong Fredriks Bud os traf
Rent uden al Fortolkning;
Hans Friheds Ord jo lød:
Fri er mit Lands Befolkning,
Og Trældoms Aand er død.

Saa lad os Alle værne
Vort dyre Friheds Gods,
Vor Frihed skal som Stjerne
Højt straale over os;
Den skal os sikkert lede,
Trods Kamp og trods Parti,
Thi vi om Et kun bede:
For Tvedragt os befri.

Saa drag da, Mand og Kvinde,
Til Vaarens lyse Sal,
Vort Frihedflag skal skinne
Som Blus i Løvets Hal.
Tro hver paa, hvad I kalde
For Ret, Et vide vi:
Vor Grundlov elsker Alle,
Hurra vi stemme i.