Blinkervise
eller
Blinker til mig

Hver Dag, naar jeg kommer til Vinduet hen,
Saa blinker og nikker man til mig saamænd,
Tænk, Herrer, jeg slet ikke kjender, ak nej,
De smiler og nikker og blinker til mig.
:,: Blinker til mig, :,:
Hvorfor mon de Herrer dog blinker til mig?

I Morges var Løjtnant Mathisen til Hest,
Jeg stod her og tegned paa Ruden, da bedst
Som Intet jeg aner, han op til mig ser,
Og blinker med Øiet paa denne Maner,
:,: Blinker til mig, :,:
Hvad det skulde til, det forstaar jeg dog ej.

Paa Tivoli stod jeg og mangled en Plads,
Der sad just en Herre med Toddy i Glas;
Han rejste sig høflig og rømmed sig lidt:
"Min Frøken, værs'artig!" Og derpaa han blidt
:,: Blinked til mig, :,:
Nej, det Blinkeri, det forstaar jeg dog ej.

Forleden til Fader en Herre kom ind
Med graasprængte Lokker og Skjæg paa sin Kind,
Men alt mens om Regnskab de bedst tog paa Vej,
Stod Herren saa jævnlig og blinked til mig,
:,: Blinked til mig, :,:
Hvad det skulde til, det forstaar jeg dog ej.

Min lollandske Fætter, som kom her igaar,
En Yngling med Krøller og lysebrunt Haar,
Saa bly som en Jomfru han løber sin Vej,
Men ser jeg blot paa ham, han blinker til mig,
:,: Blinker til mig, :,:
Hvad det skal betyde, begriber jeg ej.

Vor Huslæge stirrer saa barsk og saa vred,
Og brummer, naar ej hans Mixtur vil gaa ned,
At han kunde smile, det aner man ej,
Og dog - er vi ene, han blinker til mig,
:,: Blinker til mig, :,:
Hvor det dog kan være, det fatter jeg ej.

Forleden i Selskab en Ægtemand sad
Og taled med Børn og med Hustru saa glad,
Men lidt efter, medens den Lille den skreg,
Sad Manden og lumskelig blinked til mig..
:,: Blinked til mig, :,:
Nej det Blinkeri, det begriber jeg ej.

I Sommer paa Landet en Jæger jeg saae,
Han hilste mig venlig - i Blikket der laae
En Verden; hvis atter vi træffes paa Vej,
Og dersom han nikker og blinker til mig,
:,: Blinker til mig, :,:
Ja, kort, hvis han frier, tror jeg ej, han faar Nej!