Aa, jeg er saa glad i Dag,
Jeg hejser Glædens Flag,
Jeg har et Humør,
Som vist aldrig før.
Chrissian er jo min, ja vel,
Det kan man kalde Held,
Tidt jeg vented paa,
Ham at faa.
Der var jo Væddeløb, vi var i Dyrehaven,
Og der vi søgte Læ
Bag ved et Egetræ;
Regnen den strømmed ned, og Chrissian han var gnaven
Dog fik han sit Humør,
Da han igjen blev tør.

Længe gik han sorgfuld hen,
Den søde lille Ven,
Turde ikke fri,
Haabet var forbi.
Ja, og jeg gik hen og græd
Saa højt bag Egetræet,
Tænkte: Uf, det Kræ,
Sikket Fæ.
Aa, men nu er jeg glad, vi kom i Dyrehaven,
Der fik jeg Lykken ind
Just i mit unge Sind.
Græsset var tørt, og Chrissian la' sig ned paa Maven.
Tog Haanden under Kind,
Saae mig i Øjet ind.

Stine, var hans Ord, du veed
Vel sagtens nok Besked
Lidt om Kjærlighed, -
Kom og sæt dig ned.
Jeg har længe elsket dig,
O kan du elske mig,
Sig mig, vil du ha'
Bryllup, hva'!
Aa, for jeg er saa glad i Dag i Dyrehaven,
Og vil du giftes, hva',
Saa sig et lille Ja,
Strax, for jeg ligger her og bliver kold om Maven,
Jeg staar ej op, hu ha,
Førend du siger Ja.

Først blev jeg bleg og rød,
Men da han var saa sød,
Sa'e jeg sagte Ja,
Før vi gik derfra.
Enige det blev vi snart,
Og det var rigtig rart.
Ja, min Ven jeg fik,
Rask det gik.
Aa ja, jeg er saa glad, vi kom i Dyrehaven,
Chrissian han er saa rar
Altid til Løjer klar,
Men naar jeg tænker paa, hvordan han laa paa Maven,
Saa maa jeg le igjen
Højt af min søde Ven.

Hen paa Bakken fulgtes vi,
Drak Kaffe i det Fri;
Kunsterne vi saae,
Gyngede os, aa!
Men da Maanen klart ved Nat
Stod over Ordrup Krat,
Ad den dunkle Sti
Vandred vi.
Aa ja, jeg er saa glad, vi kom i Dyrehaven,
Jeg har min Chrissian faa't,
Saa nu er alting godt.
Før gik jeg om og sukkede og var saa gnaven,
Den Tur var rigtig bra',
Og Bryllup snart, Hurra!