Pudse=Peter han er væk,
Thi Døden pudsed ham,
I Nyhavn faldt han, o Skræk,
Ak ja, det var en Skam.
Vel blev han jo reddet, ja,
Men den var grulig gal,
For han døde siden, hu ha,
Der i Fredriks Hospital.
Han gik just i en lille tæt Donner, og han anede intet, tvertimod han sang
:,. Saa sødt, saa sødt
Er Livet ved en Bajer,
Og Pudse-Peter plejer
At tage fler end en. :,:

Da han laa i Vandet blødt,
Saa raabte han lidt højt,
Og skreg: Her er ikke sødt,
Af Øl er ej en Døjt.
Man en Toddy kunde faa,
Naar her var Kognak, aa,
Men det Vand det driller mig, saa
Jeg kan Ingenting forstaa.
Saa kørte de ham til Hospitalet, og paa Vejen fandt han, at Køreturen gik

:,: Saa sødt, saa sødt,
Som i en lille Donner,
Og det var intet Under,
For Peter han var væk.

Han og "Puste=Møller", de
Gik stadig ud paa Sjov,
I kinesisk Dans saa fri
De traadte med Forlov,
Ene Puste=Møller staar,
Hans Taare rinder hen,
Og alene han saa smaat gaar
Om og synger om sin Ven.
For de to Livstykker gik omkring i Gaardene og sang, og i Værtshusene dansede de saa naturligt som Kinesere, for de havde altid en Pisk, og saa sang de:
:,: Saa sødt, saa sødt
En Rus vort Liv kan smykke,
Saa føle vi vor Lykke
Og Hjertet bli'r saa blødt. :,:

Døden tog vor Peter fat,
Ej mer paa Gaden rundt
Med en pæn trekantet Hat
Han gaar i vanlig Dont!
Gen'ral Langsom synger han
Ej mer saa glad som før,
Men han lander som en pæn Mand
Nu ved Himmeriges Dør.
Saa siger St. Peter: "God Dag, naa, du hedder nok ogsaa Peter. " - "Ja, min Herre, jeg hedder Pudse=Peter, og jeg har allerede været salig der nede paa Jorden mange Gange; men nu er jeg saa tør i Halsen." - Saa siger St. Peter: "Gaa indenfor, - du kan lægge din trekantede Hat herude - og saa blier du nok salig naar du kommer indenfor, for du gjorde jo aldrig Fortræd." Saa gaar Pudse=Peter ind og synger:
:,: Hvor sødt, hvor sødt!
Før Folk af mig har fniset,
Men her i Paradiset
Jeg Lykken hel har mødt. :,:

Pudse=Peter er død.
Pudsepeter havde tre Gange pudset Døden ved at falde i Vandet, men den fjerde Gang da de legede Kis-Pudsepeter, var det ham, der blev pudset af Døden, og d. 15. Januar 1890 døde Kjøbenhavns Pudsepeter, efter at han Aftenen forud var falden i Vandet i Nyhavn, hvorfra han blev trukket op af en Politibetjent, der var bleven tilkaldt ved hans Nødraab. Enhver Kjøbenhavner kendte Pudsepeter, og enhver var med paa hans grovkornede Løjer, da de altid vare prægede af Godmodighed og mest gik ud over ham selv. Han var, naar han gik paa "de vaade Veje", nærmest en Slags naturlig Pjerrot, og han lod sig byde mange Ting, som andre ikke vilde have fundet sig i. Pudse=Peter begyndte allerede som Dreng at forhandle "Blankesværte" og Pudsegenstande til Soldaterne paa de kjøbenhavnske Kaserner, og dered fik han Navnet Pudse=Peter. Han falbød sine varer med en ejendommelig Fistelstemme, som maatte vække Opsigt, og naar han da havde en Taar over Tørsten, og gik med bulet Hat, oversmurt i Ansigtet, gennem Gaderne, samlede han først Drengene, senere Gadens Publikum om sig, og saa gik det løs.
Han havde ved Politi=Inspektør Clausens Død arvet en trekantet Hat med Tilladelse til at bære den "ovenpaa sin Blyhat", og naar han gik om med den, i sin iøvrigt meget derangerede Habit, var det et kosteligt Syn, der fængslede alle Forbigaaende, men rigtignok adskillige Gange bragte ham i den offentlige Ret.
Sidste Sommer var han bleven Opvarter i Kridtpiben, en Beværtning paa Nørregade, og der vankede naturligvis mange Smaasnapse, Bajere o.l. Men i en Konflikt han der havde, tilbød han sig altfor ædelmodig at putte en stor Kniv ind i en Mands Legeme, og han ophørte derefter med sin lukrative Rolle som Opvarter.
Saa begyndte han igen sin gamle Forretning, og han solgte ogsaa Smaaskrifter, og da han jævnlig gæstede Nyhavns forfriskende Vande, men altid blev reddet, troede man ham farefri i den Retning. Imidlertid - det gik som sagt fejl, og Pudse=Peter døde paa Frederiks Hospital som Følge af sit sidste Bad i Nyhavn.
Han egentlige Navn var Peter Nielsen, han var 42 Aar.