Er et Kys dog ej den største Lykke paa vor Jord,
Det kan sige meget mere end Alverdens Ord;
Alt fra Barnetidens unge Aar vi huske grant,
Naar vor kære Moder kyssed Taaren bort, naar strid den randt.
:,: Saa sødt, saa sødt
Har altid jeg det funden,
Naar Moder trykked Munden
Og kyssed mig saa blødt. :,:

Og naar vi som Voksne første Kys den Elskte gav,
Var det som vi gynged frit og kækt paa Lykkens Hav,
Tusind søde Drømme gennem Sjælens Dyb da foer,
Og det var os som vi nu først kendte Himlen her paa Jord.
:,: Saa sødt, saa sødt
Det var i Lykkestunden,
At trykke Mund mod Munden,
Naar Læbens Ja var mødt. :,:

Men naar hen for Altret som et kærligt Ægtepar
Tvende Unge træde, naar de Baandet sluttet har,
Og naar Præsten binder Pagten for de kære To,
Med et Kys de straks indvie deres smukke unge Bo.
:,: Saa sødt, saa sødt
Er dog det Kys i Grunden,
Naar Ægtepagt er bunden
Og Vandringen gaar støt. :,:

Naar saa fem og tyve Aar de sammen vandred tro,
Og de Sølverbryllup fejre i det fælles Bo,
Med et Kys besegle de den lange Trofasthed,
Med et Kys de atter glædes ved de mange Aar dergled.
:,: Saa sødt, saa sødt,
Har Kysset Vejen funden
Saa dybt til Hjertebunden,
Og Lykken har de mødt.

En Konditor gik med Kurven stolt ad Gaden hen,
Ej, da mødte han sit Hjertes allerbedste Ven,
Straks han satte Kagekurven ned, og kyssed væk,
Mens en slikken Hund paa Stedet gav det søde Stads sit Knæk.
:,: Hvor sødt, hvor sødt
For Svenden, Pigen, Hunden,
De havde hver i Grunden
Dog Glædens Time mødt. :,: