En Dag jeg stod med Haab ved Strand,
Jeg vented' Bud fra fremmed' Land;
:,: Jeg vented' Bud fra Hjertets Ven,
Jeg sukked: "Kommer Du igjen?" :,:

En Seiler nærmer sig nu hen -
Mit Hjerte banker, - ak! thi den
:,: Var Skibet, som han reiste med,
Det slutted' ind' min Kjærlighed. :,:

Fra Borde kom saa mangen Gut,
En Evighed var hvert Minut,
:,: Men -- nu Kaptainen kommer hen:
"Ak, han er død, din kjære Ven!" :,:

Da Stormen paa det vilde Hav
Den rased', ak han fandt sin Grav!
:,: Hans sidste Ord og sidste Bud
Var: ""Hils min evigelskte Brud!"" :,:

Nu Livet har for mig ei Værd,
Jeg misted' Alt, hvad jeg har kjær;
:, : Jeg faaer ei Rist, jeg faaer ei Ro -
Før hist hos ham i Gravens Bo! :,:

------

Det var det sidste Ord paa Jord -
Hun hist paa Havets Bund nu bo'r.
:,: Nu er de samlet og er glad
Thi aldrig meer de skilles ad. :,: