Trindt om sig sænker den sorte Nat,
Og Fader er ej kommen hjem,
Og Broder aander saa tungt og mat,
Og Feberen bliver saa slem.
O Fader, kom før det er for sent,
Hør Broder kalder paa dig;
O Fader, sig, har du rent forglemt,
Forglemt at være hos mig.
Kom hjem, kom hjem!
Nu Klokken er slagen Et.

O Fader, skynd dig! En Feberild
Fortærer vor Broder forvist.
Den farver Kinden, den raser vild,
Og den vil ham dræbe tilsidst.
Hør Broder beder dig om et Kys,
Han kan ikke sove før;
Han kalder bange i Febergys,
Kom, Fader, ak, Broder han døer.
Kom hjem, kom hjem!
Nu Klokken er slagen To.

Ak, Fader, Broder han græder saa,
Han siger du skal komme hjem!
Han siger, han ser nu de Engle smaa,
Og at han vil flyve til dem.
O Fader, kast dog de falske Kort,
Og fly den forførende Ven!
Du spiller al Fred i dit Hjerte bort,
Og vinder den aldrig igen.
Kom hjem, kom hjem!
Nu Klokken er slagen Tre.

Han kom omsider med Glød paa Kind,
Da Morgendæmringen brød,
Men da han traadte i Stuen ind,
Ak, da var vor Broder død.
Ja Fader misted sin Hjertefred,
Men vundet han havde i Kort,
Det sidste Farvel fik han ikke med,
Det havde han spillet bort.
Han kom, han kom,
Da Klokken just fire slog.