Jeg er den frie Mand og synger
For Fyrster ei og ei for Guld,
Mit Hjem er mellem Folkets Klynger,
Der søger Glæden mig saa huld.
Jeg synger ei i Fyrstesale,
Hvor haant man leer ad Folkets Trang,
Nei frit der er i Skov og Dale,
Min hele Rigdom er min Sang.

Let kunde jeg en Plads mig vinde
I Hoffets Sal blandt Høibyrds=Folk,
Naar blot jeg kunde Ordet finde
Til lavt at være Smigers Tolk.
Men ak! jeg kan i Buur ei trives,
Mig fængsler ikke Guld og Rang,
Kun ved Naturen jeg oplives,
Min hele Rigdom er min Sang.

Lad Andre slæbe sig til Døden
For blot at sanke Rigdom ind,
Mit Guld mig bringer Morgenrøden
Og alt mit Sølv er Maanens Skin.
Og guulner end mit Liv i Høsten,
Ei Arving vredes ved min Gang,
Jeg mønter Penge blot ved Røsten,
Min hele Rigdom er min Sang.

Til Friheds Priis og for min Pige
Min Sang bestandig lyde skal,
Jeg lærte Bjerge at bestige,
Men naaer ei op til Hoffets Sal.
Lad Daaren sig i Rigdom bade
Og glæde sig ved Guldets Klang,
Jeg leger kun med Rosenblade,
Min hele Rigdom er min Sang.

En lille venlig Tryllerinde
Jeg ønsker mig paa Livets Vei!
Men ak, saa skal jeg mig jo binde,
Og trælle tidt for Pynt - ak nei!
Min Frihed kan man aldrig kjøbe,
Og som Pallads og Guld og Rang,
Dig, Elskov, trøstig la'er jeg løbe,
Min hele Rigdom er min Sang.