Skorstensfejersvend August,
Tra la la la ,
Med sin Stige og sin Kost,
Tra la la la,
Er en "Svend" med Liv og Fut,
Aa, aa, aa,
Øjne blaa og Kyssetrut,
Aa, aa, aa!

Første Gang, da jeg ham saa,
Han paa Tagets Rygning laa
Skælmsk og kigged' ned til mig,
Og han sa'e: "Blink lidt til mig."

Grøden, som jeg rørte i,
Den blev sveden, blot fordi
Han mig gjorde ganske mør,
Oppe i sit Skorstensrør.

Han blev varm, og rask han smed
Tøflerne, og dumped ned
Midt i Gryden fuld af Grød,
Aa, hvor var han kær og sød.

Der han friede og han sa'e:
Vil min sorte Haand du ha'e,
Kære, hvis du mig bønhør,
Fejer jeg dit Skorstensrør.

Du for stedse bliver fri
For den Sod, der falder i
Maden, og helt gratis faar
Du det, hvis du til nu slaar.

Jeg sa'e "Ja", og vi blev gift,
Skønt om August der var Rift;
Alle Fruer kom og sa'e:
"August, hvor du fejer bra'.

Aldrig kender vi til Sod
- Sa'e de - ja, sit Kram forstod
August, og han tjente flot,
Og vi fik det smukt og godt.

August gaar paa bare Ben,
Sort han er, - men er han ren
Hviler blidt jeg ved hans Bryst,
Kysser saa det er en Lyst.

Skorstensfejerdrenge fik
Vi ret snart og paa en Prik
Ligner de nu deres Far,
Hver af dem er sød og rar.

Ud i Bil hver Søndag kør'
Vi - han har sit "Skorstensrør"
Fixt paa Snur paa Ho'det fat,
Jeg har fin, moderne Hat.

Piger, jeg et Raad Jer gi'er:
Hvis en Skorstensfejer frier
Til Jer, saa slaa bare til,
Hvis Jert eget Vel I vil!