Ægte Venskab

 

Naar en Elephant kan flyve,
Naar en Skrædder ei kan lyve,
:,: Naar en stor Jurist
Aldrig bruger List,
Da vil jeg min Ven forglemme. :,:

 

Bli'er al Kjærlighed afskaffet,
Blive alle Tyve straffet,
:,: Bli'er hver Ulv til Lam
Og hver Løve tam,
Da vil jeg min Ven forglemme. :,:

 

Bli'er en Nar i Verden ene
Groer der Græs paa tørre Stene,
:,: Bliver En og Hver,
Af os Millionair,
Da vil jeg min Ven forglemme. :,:

 

Indtil Tigre bliver fromme,
Indtil Fugle bliver stumme,
:,: Indtil i et Aar,
Ikke Regn vi faaer,
Da vil jeg min Ven forglemme. :,:

 

Falder Maanen ned paa Jorden,
Bliver Syd omskabt til Norden,
:,: Bliver Dag til Nat,
Døer hver Skabning brat,
Da vil jeg min Ven forglemme. :,:

 

Heraf kan vi Alle lære,
Hvordan rigtig vi bør være,
:,:Men hvis at det gaaer,
Som her skrevet staaer,
Da skal jeg min Ven forglemme. :,: